Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Kina åbner kulturcenter i København

H. C. Andersen er en del af baggrunden for Kinas nye kulturinstitut i Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske Kulturministerium har indgået en aftale med Kina om at etable kulturcentre i København og Beijing.

Aftalen blev offentliggjort i dag på et møde forud for præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i næste uge.

Det kommende kinesiske kulturinstitut vil være det første i Norden, og det forventes at tiltrække en lang række kunstnere og forskere fra Kina.

LÆS OGSÅ

Ifølge Kulturministeriet vil det nye kulturinstitut »forbedre mulighederne for at fremme dansk kunst og kultur i en interkulturel dialog med den kinesiske befolkning uden at skulle entrere med kommercielle mellemled«, skriver ministeriet i en meddelelse.

Vil fremme dialogen
Generalsekretær i Det Danske Kulturinstitut, Finn Andersen, mener, at det nye center vil fremme dialogen mellem Danmark og Kina.

»Dialogen vil blive intensiveret med det nye kulturinstitut. Kultur er den bedste måde at øve indflydelse på og påvirke andre landes kultur. Åbenhed og langsom påvirkning er langt bedre end løftede pegefingre. Det handler om tillid«, siger Finn Andersen.

Det er i øjeblikket kun Frankrig, Spanien, Tyskland og Syd-Korea, der har tilsvarende aftaler med Kina.

Frugten af hårdt arbejde

Finn Andersen fremhæver to ting, når han skal forklare, at Kina indgår en aftale med Danmark om nye kulturinstitutter.

»Vi har arbejdet hårdt på at få denne aftale igennem i lang tid. To af de væsenligste grunde til, at det er lykkedes, er, at Kinas tidligere ambassadør i Danmark er blevet viceudenrigsminister i Kina. Den anden er H. C. Andersen. Han er vores kraftigste kulturelle våben i Kina. Kineserne elsker H. C. Andersen«, siger Finn Andersen.

LÆS OGSÅ

Derudover fremhæver Finn Andersen Danmarks formandskab i EU som en forklaring på, at aftalen og Hu Jintaos besøg kommer netop nu.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor det nye kulturinstitut skal ligge, men kineserne er på jagt efter et passende sted på omkring 2000 kvadratmeter, hvor man kan have en otte til ti personer ansat.

Hu Jintao ankommer til Danmark torsdag i næste uge om aftenen, og det er planen, at han flyver videre lørdag formiddag.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden