Anklager. USA's forsvarsminister Leon Panetta (t.h.) anklager Pakistan for at spolere muligheden for et sikkert Afghanistan. I dag landede han i Kabul, hvor han blev modtaget af USA's ambassadør, Ryan Crocker (m.f.), og chefen for NATO's koalitionsstyrker i landet, general John Allen (t.h.).
Foto: Jim Watson/AP

Anklager. USA's forsvarsminister Leon Panetta (t.h.) anklager Pakistan for at spolere muligheden for et sikkert Afghanistan. I dag landede han i Kabul, hvor han blev modtaget af USA's ambassadør, Ryan Crocker (m.f.), og chefen for NATO's koalitionsstyrker i landet, general John Allen (t.h.).

Internationalt

USA har mistet tålmodigheden med Pakistans »fristed for terrorister«

USA beskylder nu direkte Pakistan for at hjælpe terrorister i deres angreb på amerikanere.

Internationalt

USA’s forsvarsminister siger nu ligeud, at Pakistan tillader terrorister at bruge landet som sikkerhedsnet.

Det sker i udtalelser, som iagttagere kalder det stærkeste udfald, USA hidtil har gjort over for Pakistan.

»De er ekstremt vigtigt, at Pakistan griber ind for at forhindre denne form for fristed, som finder sted«, siger forsvarsminister Leon Panetta ved et pressemøde i Kabul, Afghanistan, hvor han er på uanmeldt besøg.

USA: Pakistan spolerer fremgang i Afghanistan Panetta understreger i samme sætning, at det ligeledes er »ekstremt vigtigt«, at Pakistans ledere stopper med at »tillade terrorister at bruge deres land som et sikkerhedsnet, der gør dem i stand til at angribe vores styrker«.

»Vi har gjort det meget klart, at det er svært at opnå et sikkert Afghanistan, så længe der et fristed for terrorister i Pakistan, hvorfra de kan udføre angreb på vores styrker«, siger Leon Panetta.

Forsvarsministeren optrapper dermed en meget hård linje over for Pakistan, efter at han i går meddelte, at angrebene i Pakistan med ubemandede dronefly vil fortsætte, så længe USA forventer det nødvendigt.

Undervejs i dagens usædvanlige hårde udfald understregede forsvarministeren, at USA ikke er i krig med Pakistan.

»Vi er i krig med dem, som vil angribe vores land og angribe vores tropper«, siger Leon Panetta til Fox News:

»Desværre bor de (i stammeområder) i Pakistan. USA vil gøre, alt hvad vi behøver for at beskytte vores styrker«.

Pakistan undlader selv at tage kontrol

Panetta vil ikke afvise, at det betyder, at USA vil sende tropper ind i Pakistan: »Jeg vil ikke gå i detaljer«, siger han.

Forsvarministeren ville til gengæld gerne sige direkte, at Pakistans regering kan gøre mere for at stoppe terroristerne, hvis den vil:

»Det handler om at beskytte vores styrker og forsøge at presse pakistanerne til at udnytte de muligheder, de har for at tage kontrol over situationen«.

LÆS OGSÅ

I den amerikanske debat taler man om, at forholdet mellem USA og Pakistan særligt er smuldret siden november, hvor et luftangreb fra de internationale styrker i Afghanistan dræbte 24 pakistanske soldater ved en grænsepost.

Pakistan reagerede ved at lukke sine grænser for koalitionens lastbiler med forsyninger og forlangte en officielt undskyldning fra USA. En undskyldning, som aldrig er kommet.

Pakistan har også bedt USA om at stoppe angrebene med ubemandede dronefly i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan. Leon Panetta gjort det i går klart, at droneangrebene bestemt ikke stopper.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce