Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Skideballe. Afghanistans forsvarsminister Adbul Rahim Wardak (t.h.) istemmer USA's kritik af Pakistan: Landets fristeder for terrorister er den største forhindring for stabilitet i Afghanistan.
Foto: AHMAD JAMSHID/AP

Skideballe. Afghanistans forsvarsminister Adbul Rahim Wardak (t.h.) istemmer USA's kritik af Pakistan: Landets fristeder for terrorister er den største forhindring for stabilitet i Afghanistan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s drabsmissioner i Pakistan sker i frustration

Anklagen om »fristed for terrorister« er udtryk for, at USA nu selv vil rydde op i Pakistan, siger regeringskilder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA poster milliarder af dollar i Pakistan for at hjælpe landet til at bekæmpe terrorister, men føler sig mere og mere til grin for sine penge.

Det er en af årsagerne til, at USA nu eskalerer sine angreb med ubemandede dronefly i Pakistan. Samtidig er det en af anledningerne til, at forsvarminister Leon Panetta i dag siger ligeud, at USA anser Pakistan som et »fristed for terrorister«.

Det skriver Associated Press efter at have talt med en højtstående kilde i USA’s regering, som kalder det »frustration« over, at Pakistans regering ikke griber ind over for Haqqani-netværket.

En gruppe i Pakistan, der kæmper mod de Nato-ledede styrker og mod Afghanistans regering.

Haqqani er trussel mod fred i Afghanistan Haqqani-netværket er i søgelyset for adskillige angreb på amerikanere i Afghanistan, blandt andet sidste års angreb på den amerikanske ambassade og på Nato-hovedkvareret med granater. Gruppen, som har bånd til Afghanistans nu afsatte religiøse diktatur, Taleban, har udviklet sig til at være den måske største trussel mod stabilitet i Afghanistan.

USA’s forsvarsminister, Leon Panetta, sagde tidligere i dag i usædvanlig direkte vendinger, at den Pakistan giver terroristerne et »fristed« med et »sikkerhedsnet«, som terroristerne bruger til at spolere sikkerheden i Afghanistan.

Ordene faldt under et besøg i Afghanistan, hvor han mødtes med Afghanistans forsvarsminister, general Abdul Rahim Wardak.

Pakistans regering afviser, at landet yder fristeder til terrorister. Pakistanske regeringsfolk har tidligere påpeget, at landet udfører operationer mod militante organisationer i stammeområder. Og at mange hundrede pakistanske civile er blevet dræbt af sådanne grupper.

Panettas udtalelser er ikke til nogen hjælp, mener Pakistans ambassadør i USA, Sherry Rehman.

»Denne slags offentlige udtalelser fra et højtstående medlem af den amerikanske regering bliver taget meget alvorligt I Pakistan, og de indsnævrer det rum, vi har til at løse vores uenigheder, på et følsomt tidspunkt i forhandlingerne«, siger Sherry Rehman til CNN.

Afghanistan anklager også Pakistan

»Det tilføjer en drejning til forløbet, som ikke er til noget hjælp, og som efterlader meget lidt ilt for dem af os, som søger at komme ud af et dødvande«, siger ambassadøren.

Noget tyder imidlertid på, at også Afghanistan er træt af Pakistans løfter. Kort efter Panettas udtalelser kom en lige så usædvanlig bredside mod Pakistan fra den afghanske forsvarsminister, Adul Rahim Wardak.

Han siger, at terroristernes fristeder i Pakistan er det største problem, som afholder Afghanistan fra at skabe en sikker og stabil fremtid.

Den afghanske forsvarsminister siger samtidig, at Pakistan kan gøre mere, med henvisning til at pakistanerne er bedre i stand til at yde efterretningsmæssige skridt, end Afghanistan kan.

LÆS OGSÅ

»Jeg håber, at de gradvist kommer til den konklusion, at de vil samarbejde med os«, siger Adul Rahim Wardak til en række medier på et pressemøde i Kabul.

»Hvis det samarbejde begynder, vil vi kunne forstyrre deres (terroristernes, red.) kontrol, træning og rekruttering, og vi vil kunne eliminere eller tage deres ledere til fange«.

»Uden dette (samarbejde) vil vores bestræbelser på at opnå sejr blive langt vanskelige«, siger Abdul Rahim Wardak.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden