Dømt. Hosni Mubaraks helbred skrantede allerede under retssagen.
Foto: STR/AP

Dømt. Hosni Mubaraks helbred skrantede allerede under retssagen.

Internationalt

Mubarak fik slagtilfælde i fængslet

Egyptens ekspræsident Hosni Mubarak overføres til et hospital, efter han fik slagtilfælde i fængslet.

Internationalt

Egyptens livstidsdømte ekspræsident, Hosni Mubarak, har fået et slagtilfælde i det fængsel, hvor han er indsat, meddeler egyptisk stats-tv.

Inden da rapporterede flere medier, at den afsatte præsident havde fået hjertestop og var blevet genoplivet med hjælp af en hjertestarter.

Nyhedsbureauet Mena tilføjer, at han var ved bevidsthed under sit slagtilfælde. Indenrigsministeriet supplerer med, at han bliver flyttet fra fængslet til et militærhospital.

Livstid for rolle under oprør

En højtstående kilde i Egyptens indenrigsministerium sagde tidligere på aften, at Mubaraks helbred var blevet kraftigt forværret i løbet af to timer, og at han ville blive overført til hospitalet, hvis fængslets egne læger ikke kunne behandle ham på forsvarlig vis.

Den 84-årige ekspræsident blev tidligere på måneden idømt fængsel på livstid for hans rolle i den blodige nedkæmpelse af oprøret mod hans regime sidste år, hvor omkring 850 demonstranter mistede livet.

LÆS MERE

Kort efter, at dommen var afsagt og den tidligere leder var overført til Tora-fængslet i udkanten af Kairo, meddelte egyptiske sikkerhedskilder, at hans helbred havde taget en drejning til det værre.

En kilde i fængslet har oplyst, at læger også for en uge siden behandlede Mubarak med en hjertestarter.

Mubaraks advokater har under retssagen mod ham argumenteret for, at hans helbred var for svagt til, at han kunne retsforfølges.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce