Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Forbrydelse? Yasser Arafats enke, Suha (tv), antyder i et tv-interview, at Israel stod bag Arafats død i 2004. Hun vil nu have hans jordiske rester undersøgt.
Foto: HUSSEIN HUSSEIN/AP

Forbrydelse? Yasser Arafats enke, Suha (tv), antyder i et tv-interview, at Israel stod bag Arafats død i 2004. Hun vil nu have hans jordiske rester undersøgt.

Internationalt

Arafats enke vil have lig undersøgt

Enken til den palæstinensiske leder Yasser Arafat ønsker hans lig undersøgt efter mistanke om forgiftning.

Internationalt

Den afdøde palæstinensiske leder Yasser Arafat blev forgiftet med polonium, siger hans enke, Suha, i et tv-interview, hvor hun antyder, at Israel stod bag hans død i 2004.

I tv-interviewet med al-Jazeera, kommenterer Suha oplysninger fra et laboratorium i Schweiz, som har undersøgt den afdøde palæstinensiske leders tøj.

»Vi har klare beviser på en forbrydelse«, siger Suha.

LÆS OGSÅ

»Konklusionen er, at vi fandt polonium i disse prøver«, hed det tidligere i en erklæring fra Francois Bochud, der leder strålehygiejnisk institut på universitetet i Lausanne.

Undersøgelse af tøj og pyjamas
Yasser Arafat blev forgiftet med polonium, fremgår det af laboratorieundersøgelserne af den afdøde palæstinenserleders tøj, pyjamas og tandbørste, som Suha overdrog til al-Jazera, der sendte det videre til undersøgelser i Lausanne.

Suha antyder, at Israel stod bag forgiftningen, og hun opfordrer Det Palæstinensiske Selvstyre til at grave Arafat op og lade hans jordiske rester undersøge.

En omfattende palæstinensisk undersøgelse af Arafats lig i 2005 udelukkede kræft, aids og forgiftning.

»For at bekræfte teorien om, hvorvidt han blev forgiftet med polonium, vil det være nødvendigt at grave ham op og analysere Arafats jordiske rester«, har Bochud understreget.

»Grundløse beskyldninger«

Arafat døde som 75-årig på et militærhospital uden for Paris efter en infektion i sine indvolde.

Den mest opsigtvækkende foregivelse med polonium skete, da den russiske dissident og tidligere spion Alexander Litvinenko døde efter at have drukket te med giftstoffet på en restaurant.

Israelske regeringskilder siger, at beskyldningerne om, at israelerne måske forgiftede Arafat er »grundløse«.

Avisen The New York Times, som i 2005 gennemgik Arafats journaler og sygehistorie, afviste dengang, at der ikke var spor efter gift i Arafats blod, som blev undersøgt af tre laboratorier.

Arafat, der kæmpede for en palæstinensisk stat i næsten fire årtier, var blevet fløjet til Frankrig fra sit belejrede hovedkvarter på den israelskbesatte Vestbred.

Franske embedsmænd har med hjemmel i lovgivningen nægtet at udtale sig om den præcise årsag til Arafats død eller hans tilstand, hvilket har givet anledning til mange rygter og teorier om årsagen til hans sygdom.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce