42 år efter Bob Russell fra Texas fik stjålet sin elskede bil, en Austin Healey fra 1967, fandt han den på online auktionssiden eBay.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
I mere end fire årtier har Bob Russell ledt efter bilen, hver gang han har været på farten. Han har trawlet gennem utallige bilannoncer, og endelig fandt han den.
Skeptisk bilforhandler På trods af at han ringede til bilforhandleren og fortalte, at det var en stjålet bil, han var i gang med at sælge, skulle der mere til, før han igen kunne sætte sig ind bag rattet.
Den skeptiske bilforhandler kunne fortælle Russell, at han havde købt bilen af en mand, der havde haft den i familien siden 1970. Det år hvor bilen blev stjålet.
Bilforhandleren tilbød Bob Russell, at han måtte købe bilen tilbage for 24.000 dollars, cirka 145.000 kroner. Det afslog han dog.
Langsommelig proces
I stedet valgte Bob Rusell tålmodigt at vente på, at FBI fik deres database op at køre, så de kunne finde den tyverianmeldelsen, der ville bevise, at bilen var hans.
Herefter kunne Bob og hans kone Cynthia tage turen til Californien for at hente bilen.
Planen er nu at sætte bilen tilbage i den stand, den havde, da den blev stjålet lige efter parrets anden date.
Når det er gjort, vil bilen have en værdi på op mod 300.000 kroner.