Dronefly. USA's præsident, Barack Obama, bliver ikke mindre populær hos den amerikanske befolkning på trods af, han har været en yderst aktiv i brugen af dronefly til bekæmpelse af terrorister.
Foto: Don Ryan/AP

Dronefly. USA's præsident, Barack Obama, bliver ikke mindre populær hos den amerikanske befolkning på trods af, han har været en yderst aktiv i brugen af dronefly til bekæmpelse af terrorister.

Internationalt

Eksperter: Droneangreb fylder ikke meget i amerikanernes bevidsthed

Udenrigspolitikken spiller ikke en rolle i den amerikanske valgkamp, vurderer eksperter.

Internationalt

Mens Søren Pind (V) og Rasmus Helveg Petersen (R) retter kritik mod USA's præsident, Barack Obama, for brugen af dronefly, fylder debatten ikke meget i amerikanernes bevidsthed.

Ligesom i Danmark er det økonomien, der trækker de store overskrifter i USA.

LÆS OGSÅ

Sådan lyder vurderingen fra USA-analytiker Mette Nøhr Claushøj, der har studeret international lovgivning og terrorlovgivning på Columbia University i New York.

Det, der er palaver om i denne sammenhæng, er ikke droneangrebene.

»Det, der er palaver om i denne sammenhæng, er ikke droneangrebene. Det betyder ikke, at der ikke er seriøse folk, der debatterer det, men at det er en akademisk debat, der foregår helt ude på venstrefløjen. Der er ikke nogen stor debat i midten af amerikansk politik«, forklarer hun.

Et indtryk af at være hardcore
Til gengæld har medierne i USA opsnuset, at Barack Obama besidder lister over, hvem der skal dø.

»Man mener faktisk, listerne over, hvem der skal dø, er noget, der er blevet lækket fra Obama-administrationen. Det er på tophemmeligt niveau. Og derfor er det en rimeligt udbredt opfattelse, at det er blevet lækket til befolkningen for at give et indtryk af, at han er hardcore«, siger Mette Nøhr Claushøj.

Dermed har den amerikanske præsident ændret sit image markant, siden han vandt Nobels Fredspris i 2009 for at styrke diplomatiet internationalt og samarbejdet mellem mennesker.

Til november er der valg i USA, og Barack Obama skal kæmpe mod republikanske Mitt Romney om at være verdens mest magtfulde mand i de kommende fire år.

Men modsat de tidligere valgkampe kommer udenrigspolitikken ikke til at spille den store rolle, vurderer Mette Nøhr Claushøj.

Hun forklarer, at demokraten Barack Obama på utallige områder - blandt andet ved at øge indsatsen i Afghanistan i starten af sit embede - har optrådt mere 'republikansk' i sin militære tilgang end demokraterne normalt er.

Dermed har republikanerne ikke det store incitament til at vække den debat til live i valgkampen.

Droneprogrammet er populært i USA
Den betragtning deler Niels Bjerre Poulsen, som er lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Han forklarer, at man skal ud i bestemte miljøer for at finde en bekymring over brugen af dronefly.

»Det er ikke noget, du kan læse i meningsmålinger eller andet, at mange amerikanere bekymrer sig om. Tværtimod. Sammenlignet med de to langvarige besættelser i Irak og Afghanistan, hvor tusinder af amerikanske soldater har måttet lade livet, er droneprogrammet populært«, siger han.

Han vurderer, at Barack Obama har elimineret udenrigs- og sikkerhedspolitik som en demokratisk svaghed i valgkampen.

»Obama står utroligt stærkt i udenrigspolitikken. Hvis du ser hans meningsmålinger, så er hans store problem den høje arbejdsløshed, og at der ikke er nok økonomisk vækst. Men tager man separat og spørger, hvordan han har gjort det udenrigspolitisk, så har han virkelig, virkelig gode tal«, siger han.

På den måde har Barack Obama gjort op med tidligere tiders »bløde udenrigspolitik« fra demokraterne og er blevet hårdere i filten.

Mere effektiv end Bush

Lektoren vurderer, at Barack Obamas strategi over for terrorister har vist sig mere effektiv end George W. Bushs ditto.

»Al-Qaeda er blevet decimeret de seneste år. Og Bushs invasion af Irak virker nærmest som en selvopfyldende profeti. Men der var ingen forbindelser mellem al-Qaeda og Saddam Husseins styre, mens man skabte et al-Qaeda problem i Irak ved at invadere landet«, siger han.

Når det gælder terrorisme og international kamp mod terrorisme på så organiseret plan, så eksisterer der et vakuum, der gør, at man ikke ved, hvilke kategorier denne slags aktioner hører under.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce