Arbejderpartiet i Norge stormer frem i en dugfrisk meningsmåling, hvor partiet står med den største vælgertilslutning i 12 år.
Det norske regeringsparti, ledet af statsminister Jens Stoltenberg, skyder frem til 39,1 procent af stemmerne i målingen, som Sentio har foretaget for Dagens Næringsliv.
Målingen rummer en fremgang på ikke mindre end 10,8 procentpoint i forhold til forrige måling i juli, skriver det norske dagblad.
Medvinden skyldes, at Arbejderpartiet nu mobiliserer sine sofavælgere, der har stemt på partiet før, vurderer valgforsker Bernt Aardal, som er professor i statskundskab.
Fremgangen kan også tilskrives en »sympatieffekt« efter massakren på Utøya, hvor socialdemokratiske ungdomspolitikere blev myrdet med koldt blod af højreekstremisten Anders Behring Breivik, lyder det.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her