Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

AFGHANISTAN. En enhed fra Armadillo-basen på patrulje i det afghanske ørkensand
Foto: THOMAS SJØRUP (Arkiv)

AFGHANISTAN. En enhed fra Armadillo-basen på patrulje i det afghanske ørkensand

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pressede soldater blev beordret til flere patruljer

Da soldaterne i Armadillo i 2010 fik ordre til at øge patruljeringen, frygtede de så meget for liv og lemmer, at de opfandt deres egen form for stående patruljer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske soldater i Helmand blev i foråret 2010 beordret til at skærpe indsatsen. Hvert kompagni skulle gå seks patruljer i døgnet, heraf to om natten.

Det gjaldt også de 140 mand fra Charliekompagniet, der var stationeret i den yderste og farligste danske forpost, Armadillo.

Ordren blev givet 24. maj på trods af, at både den danske bataljonsledelse i Helmand og hærledelsen i Danmark fra interne rapporter vidste, at Armadillo var omringet af vejsidebomber, fordi Taleban stod stærkt i området.

LÆS OGSÅ

Det var ekstremt farligt, tidskrævende og personelkrævende at gå patrulje fra Armadillo.

Da ordren kom, var 20 soldater blevet såret siden midten af februar som følge af nedgravede sprængladninger og træfninger med oprørerne.

Desuden havde daværende forsvarschef, Knud Bartels, blot to måneder tidligere under møder i Helmand meddelt, at det var i orden at forberede en lukning af Armadillo.

Basen var symbolet på den aggressive angrebskrig, som danskerne havde indledt i efteråret 2007, men Bartels mente ikke, at basen skulle bevares, hvis der ikke var meget gode grunde til det.

Fik besked på at patruljere mere
Alligevel blev der givet ordre til øget patruljering.

Ifølge den daværende bataljonschef Flemming Mathiasen var en af årsagerne til beslutningen, at der var et behov for at reducere Talebans muligheder for at angribe en ny dansk forsvarslinje tæt på hovedbyen Gereshk.



»Men det er vigtigt for mig at understrege, at antallet af patruljer ikke var et succeskriterium. Succeskriteriet var at nå de løbende målsætninger, der blev opstillet«, siger Flemming Mathiasen.

Ekstremt farligt
Men i Armadillo blev ordren modtaget med stor undren af mange soldater.

»Det var ekstremt farligt, tidskrævende og personelkrævende at gå patrulje fra Armadillo, og hvis man skulle gøre det seks gange i døgnet og to af patruljerne i mørke, så skulle vi have været et kompagni mere. Og folk blev ved med at gå i stykker. De blev ved med at blive skudt og sprængt i luften«, siger kaptajn Mads Silberg, der var en af de erfarne officerer i lejren.

LÆS MERE

For næstkommanderende i Charliekompagniets 3. deling, sergent Nikolai Sørensen, var der ikke sammenhæng mellem ledelsens ordre og kompagniets virkelighed.

»Jeg synes ikke, at vores opgave blev tilpasset vores kampkraft. Patruljerne kunne forstyrre Taleban, men det skulle være ordentlige patruljer, hvor der var soldater nok. Jo færre mennesker der gik ud, jo mere sårbare var de«, siger han.

Fandt på særlig patruljeløsning
For at opfylde kravet om at gå de mange patruljer begyndte soldaterne i Armadillo at finde nye løsninger.

I stedet for at gå den farlige vej ned til de lokale afghanere i området ved floden kørte soldater i et pansret køretøj et kort stykke ud på højdedraget over floden, hvor Taleban havde sværere ved at placere deres sprængladninger.

Her holdt de et stykke tid, hvorefter de kørte hjem igen. Det blev kaldt ’ standing patrols’.



»Det var et begreb, der blev opfundet til situationen, efter at ordren om at gå seks patruljer i døgnet kom. ’ Standing patrols’ findes ikke som et taktisk militært begreb, men så blev kvoten jo opfyldt«, siger kaptajn Mads Silberg.

Minister kendte ikke til patruljekrav

Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) havde intet kendskab til hverken ordrerne om flere patruljer eller Charliekompagniets situation. »En forsvarsminister skal ikke forholde sig til de helt konkrete operationer på jorden«, siger Gitte Lillelund Bech. Kravet om seks patruljer i døgnet blev efter en måned modereret, men kompagniets patruljer i området blev først endeligt stoppet i slutningen af juli 2010.




Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden