0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
THOMAS SJØRUP (Arkiv)
Foto: THOMAS SJØRUP (Arkiv)

AFGHANISTAN. En enhed fra Armadillo-basen på patrulje i det afghanske ørkensand

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pressede soldater blev beordret til flere patruljer

Da soldaterne i Armadillo i 2010 fik ordre til at øge patruljeringen, frygtede de så meget for liv og lemmer, at de opfandt deres egen form for stående patruljer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske soldater i Helmand blev i foråret 2010 beordret til at skærpe indsatsen. Hvert kompagni skulle gå seks patruljer i døgnet, heraf to om natten.

Det gjaldt også de 140 mand fra Charliekompagniet, der var stationeret i den yderste og farligste danske forpost, Armadillo.

Ordren blev givet 24. maj på trods af, at både den danske bataljonsledelse i Helmand og hærledelsen i Danmark fra interne rapporter vidste, at Armadillo var omringet af vejsidebomber, fordi Taleban stod stærkt i området.

LÆS OGSÅ

Det var ekstremt farligt, tidskrævende og personelkrævende at gå patrulje fra Armadillo.

Da ordren kom, var 20 soldater blevet såret siden midten af februar som følge af nedgravede sprængladninger og træfninger med oprørerne.

Desuden havde daværende forsvarschef, Knud Bartels, blot to måneder tidligere under møder i Helmand meddelt, at det var i orden at forberede en lukning af Armadillo.

Basen var symbolet på den aggressive angrebskrig, som danskerne havde indledt i efteråret 2007, men Bartels mente ikke, at basen skulle bevares, hvis der ikke var meget gode grunde til det.

Fik besked på at patruljere mere
Alligevel blev der givet ordre til øget patruljering.

Ifølge den daværende bataljonschef Flemming Mathiasen var en af årsagerne til beslutningen, at der var et behov for at reducere Talebans muligheder for at angribe en ny dansk forsvarslinje tæt på hovedbyen Gereshk.



»Men det er vigtigt for mig at understrege, at antallet af patruljer ikke var et succeskriterium. Succeskriteriet var at nå de løbende målsætninger, der blev opstillet«, siger Flemming Mathiasen.

Ekstremt farligt
Men i Armadillo blev ordren modtaget med stor undren af mange soldater.

»Det var ekstremt farligt, tidskrævende og personelkrævende at gå patrulje fra Armadillo, og hvis man skulle gøre det seks gange i døgnet og to af patruljerne i mørke, så skulle vi have været et kompagni mere. Og folk blev ved med at gå i stykker. De blev ved med at blive skudt og sprængt i luften«, siger kaptajn Mads Silberg, der var en af de erfarne officerer i lejren.

LÆS MERE

For næstkommanderende i Charliekompagniets 3. deling, sergent Nikolai Sørensen, var der ikke sammenhæng mellem ledelsens ordre og kompagniets virkelighed.

»Jeg synes ikke, at vores opgave blev tilpasset vores kampkraft. Patruljerne kunne forstyrre Taleban, men det skulle være ordentlige patruljer, hvor der var soldater nok. Jo færre mennesker der gik ud, jo mere sårbare var de«, siger han.

Fandt på særlig patruljeløsning
For at opfylde kravet om at gå de mange patruljer begyndte soldaterne i Armadillo at finde nye løsninger.

I stedet for at gå den farlige vej ned til de lokale afghanere i området ved floden kørte soldater i et pansret køretøj et kort stykke ud på højdedraget over floden, hvor Taleban havde sværere ved at placere deres sprængladninger.

Her holdt de et stykke tid, hvorefter de kørte hjem igen. Det blev kaldt ’ standing patrols’.



»Det var et begreb, der blev opfundet til situationen, efter at ordren om at gå seks patruljer i døgnet kom. ’ Standing patrols’ findes ikke som et taktisk militært begreb, men så blev kvoten jo opfyldt«, siger kaptajn Mads Silberg.

Minister kendte ikke til patruljekrav

Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) havde intet kendskab til hverken ordrerne om flere patruljer eller Charliekompagniets situation. »En forsvarsminister skal ikke forholde sig til de helt konkrete operationer på jorden«, siger Gitte Lillelund Bech. Kravet om seks patruljer i døgnet blev efter en måned modereret, men kompagniets patruljer i området blev først endeligt stoppet i slutningen af juli 2010.




Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.