Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
BOMBEMÅL. Ødelæggelserne ved regeringskontorerne i Oslo lige efter bombeangrebet.
Foto: AT**LON** AJP**LON** PDS **NY**/AP

BOMBEMÅL. Ødelæggelserne ved regeringskontorerne i Oslo lige efter bombeangrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fejl på fejl gav Breivik mulighed for massakrer

Kommission giver især politiet sønderlemmende kritik efter Breiviks terror

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man havde vedtaget at sikre regeringskontorerne i Oslo - men det var ikke sket.

Politiet kunne hurtigere have nået frem til Utøya.

Og efterretningstjenesten kunne med en bedre arbejdsmetodik og »et bredere fokus« være kommet på sporet af gerningsmanden før de terrorangreb, der den 22. juli sidste år chokerede Norge og resten af verden.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i den rapport, en undersøgelseskommission om Anders Behring Breiviks bombeangreb i Oslo og massakre på Utøya har skrevet.

LÆS OGSÅ

Konsekvenserne var tragiske, påpeger kommissionen.

»77 mennesker blev dræbt. Mange blev alvorligt sårede. Tusinder led store menneskelige tab og de materielle ødelæggelser er vanskelige at fatte. Altsammen på grund af én mand«, skriver rapporten.

»Kommissionens blik har været rettet mod samfundets samlede håndtering«, understreger forfatterne i sin gennemgang af sagen.

Sikkerhedsbeslutninger ikke fulgt op
Den peger på, at netop bilbombeangreb på regeringskontorerne var en risiko, som sikkerhedsanalyser og bombeøvelser havde fokuseret på - men at der ikke var gjort noget for at sikre ejendommene mod bilbomber, selv om der var truffet beslutning om det.

Kommissionen understreger, at Breiviks næste skridt - at køre ud til Utøya og skyde løs mod deltagerne i en politisk ungdomslejr - var umulig at forudsige.

LÆS MERE

»Modsætningsforholdet mellem det utænkelige og det tænkelige i angrebene er en udfordring for en kommission, som er sat til at uddrage læren af den 22. juli. Ingen ønsker at være bagkloge«, fastslår den i sin rapport.

Den konkluderer blandt andet at:

  • Angrebet på regeringskontorerne kunne have været forhindret gennem en effektiv iværksættelse af allerede vedtagne sikkerhedsforanstaltninger.
  • Myndighedernes evne til at beskytte menneskene på Utøya svigtede. En hurtigere politiindsats var reelt mulig.
  • Flere sikkerheds- og beredskabstiltag for at vanskeliggøre nye angreb og reducere skadevirkningerne burde have været iværksat den 22. juli.
  • Med en bedre arbejdsmetodik og et bredere fokus kunne efterretningstjenesten PST være kommet på sporet af gerningsmanden før den 22. juli - men kommissionen har ikke grundlag for at sige, at PST burde og kunne have hindret angrebet.

Politets kommunikation plaget af gammelt grej
I sin gennemgang af rapporten har kommissionens formand, Alexandra Bech Gjørv, peget på, at politiets kommunikationsudstyr var forældet og havde svært ved at fungere efter bilbombeangrebet, hvor Oslo Politi oplevede en flodbølge af alarmmeldinger.

FOTOS

Hun peger på, at veje ikke blev spærret, at politiets helikopter ikke blev sat i aktion og at der ikke blev udstedt rigsalarm. Terrorplanerne blev ikke aktiverede. De ville blandt andet have medført, at alt disponibelt mandskab blev indkaldt.

Gjørv kalder det »et fundamentalt svigt«, at indsatsen var så mangelfuld.

Vidne udpegede hurtigt Breiviks bil
Hun peger på et vidne, der 15.34 pegede på en mystisk mand iført politiunform og i en bil, hvis nummer blev opgivet. Vedkommendes melding lå ulæst i 20 minutter på politiets operationscentral. Og da der endeligt blev slået rigsalarm, blev væsentlige informationer ikke omtalt.

Breivik kørte ifølge kommissionsformanden forbi flere politibiler og en politistation på et tidspunkt, hvor vidnet havde orienteret politiet om nummeret på den formodede gerningsmands flugtbil.

Imens kørte Anders Behring Breivik mod Utøya i Nordre Buskerud Politidistrikt.

»Så gik det fra ondt til værre«, konstaterer Alexandra Bech Gjørv, da hun beskriver Breiviks myrderier på Utøya.

POLITIKEN.TV

Erik Kursetgjerdg undslap myrderiet på Utøya ved svømme væk fra øen. Kilde: /ritzau/AP

De første patruljer nåede hurtigt frem til kysten ud for Utøya, understreger hun og betegner beredskabsafdelingens indsats som præget af stort mod, da den gik i land på Utøya.

Gerningsmanden kunne have været standset tidligere den 22. juli.

Civile reddede mange
Men forinden var gået et »uacceptabelt« tidsforbrug. Samarbejdet var ikke godt nok og politiet var ikke godt nok til at sikre, at de kunne bruge civile både.

»De civile både reddede situationen«, påpeger hun med henvisning til, at politiets egen båd fik motorstop og havde problemer med overvægt, fordi de mange tungt bevæbnede betjente var mere end den kunne klare.

POLITIKEN.TV

Mange unge fik reddet deres liv af lokale helte ud for øen Utøya, hvor massakren fandt sted. Kilde: Politiken.tv/AP/ritzau/

Indsatsen var plaget af, at der blot var en enkelt person på vagt på operationscentralen - og hun kunne ganske simpelt ikke følge med i alarmmeldingerne og de beskeder, der skulle gå videre.

Samtidig var der ikke ordentlige forbindelser mellem betjentene fra de tre distrikter, der var sendt til stedet. Nødnettet var ikke indført i det lokale politi, hvilket gjorde det vanskeligt for de mange betjente og deres ledelser at kommunikere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det medførte blandt andet, at samlingsstedet for de tilkaldte beredskabsbetjente blev flyttet - uden at operationslederen fik det at vide.

»I over 11 minutter var der forvirring om, hvor man skulle mødes. Vigtig tid gik til spilde«, konkluderer kommissionsformanden.

»Politiet havde så meget at gøre«, siger hun. Derfor gik det ikke op for politiledelsen, at de blandt andet kunne have benyttet Utøyafærgen 'M/S Thorbjørn', der var kommet væk fra øen og havde haft stor lastekapacitet, som kunne være udnyttet af beredskabsafdelingens betjente.

»Der var flere muligheder for at komme hurtigere til Utøya«, konkluderer hun.

»Gerningsmanden kunne have været standset tidligere den 22. juli«, fastslår hun.

Arbejdstid fulgte ikke kriminaliteten
22. juli-kommissionen ser en etat, der hovedsagelig arbejder indenfor normal kontortid, selv om en væsentlig del af opgaverne ligger uden for 08-16-tidsrummet.

»Kapaciteten i den operative virksomhed må styrkes«, siger Alexandra Bech Gjørv og fastslår, at kommissionen i sin rapport peger på væsentlige ændringer i politiet fra top til bund.

Kommissionen lægger vægt på, at der ved tidligere storstilede terrorangreb - mod tog i Madrid, busser og undergrundstog i London og mod blandt andet hoteller i Mumbai - har været flere aktioner eller bombeangreb i terroraktionerne.

Derfor hæfter den sig ved, at der blandt andet ikke blev grebet ind, da en hvid kassevogn, en lejebil, stod parkeret foran Stortinget en times tid efter eksplosionen ved regeringskontorerne.

Forsvarets ressourcer kunne være udnyttet, vurderer kommissionen.

Og efterretningstjenestens mandskab burde være sat i arbejde i miljøerne omkring gerningsmanden, da hans identitet blev afsløret, fastslår dens formand.

Roser sundhedsberedskabet
Til gengæld fungerede sundhedsvæsenet fint i krisen, hvor en storstilet redningsindsats blev indledt. Kommissionen roser sundhedsberedskabets ledelse og forhåndsplanlægning, der gjorde det muligt at levere en hurtig hjælp til sårede og til uskadte unge og pårørende, der også havde brug for at blive taget hånd om.

FOTOS

Når det gælder Anders Behring Breiviks forberedelser, så udnyttede han blandt andet det, kommissionen betegner som en svag våbenkontrol.

»Han blev lagt mærke til. Men ingen sagde fra«, Alexandra Bech Gjørv.

Efterretningstjenesten var ikke klar

Toldvæsenet orienterede for eksempel efterretningstjenesten PST om Breiviks og andres import af kemikalier, der kunne benyttes i bombefremstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tjenestens overvågning af de mistænkelige handeler var ikke god nok og den havde ingen rutiner for behandling af tips og advarseler, konkluderer formanden for 22. juli-kommissionen.

Det blev ikke bedre af, at gerningsmanden til angrebene ikke lagde skjul på sine synspunkter på internettet.

»Breivik var godt synlig på netsteder, som var ekstreme, dog uden opfordringer til vold«, mener hun.

»PST har brug for et betydeligt løft i måden, der arbejdes på«, slutter hun og opsummerer flere konklusioner:

  • Evnen til at erkende risiko og tage ved lære af øvelser har været for lille.
  • Evnen til at gennemføre det, man har besluttet sig for er for svag
  • Evnen til at koordinere og samarbejde er alt for mangelfuld.
  • Mulighederne for at udnytte ny teknologi er ikke udnyttet godt nok.
  • Ledelsens evne og vilje til at tydeliggøre ansvar, opstille mål og gøre noget for at opnå resultater har ikke været god nok.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden