Omskæring af drenge skal hindre hiv-smitte

De amerikanske sundhedsmyndigheder overvejer at opforde til rutinemæssig omskæring af alle drengebørn.

Internationalt

Alle drenge født i USA bør omskæres.

Det er det nationale amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelses (CDC) svar på den alvorlige hiv-epedimi, som de forenede stater står over for, skriver New York Times.

Mindre forhud mindsker chancen for at blive smittet med hiv - og på sigt dermed også med aids. Det har flere videnskabelige studier underbygget.

Omskæring menes at beskytte mænd mod hiv, da forhudens vævsstruktur er mere sårbar over for hiv-virus.

Bør se på alle mulige værktøj For nylig har studier i hårdt ramte aids-områder i Afrika vist, at omskårede mænd reducerede risikoen for at blive smittet med hiv med 50 procent.

»Vi har en alvorlig hiv-epidemi i dette land, og vi bliver virkelig nødt til at se omhyggeligt på ethvert nyt muligt værktøj i værktøjskassen, vi bruger til at imødegå denne epedimi«, siger Dr. Peter Kilmarx, der er chef for afdelingen til forebyggelse af hiv og aids på CDC, til New York Times.

Eksperterne fra CDC overvejer om de ligeledes skal opfordre voksne heteroseksulle mænd, hvis seksuelle adfærd giver dem en øget risiko for smitte, til at få foretaget det kirurgiske indgreb.

Virker ikke for homoseksuelle
De sundhedsvidenskabelige fagmænd anerkender, at flere omskæringer næppe vil få en dramatisk effekt på folkesundheden.

Omskæring har ringe gavn for de mest udsatte mænd - dem, som har sex med andre mænd. Der er nemlig ingen eller kun dårligt videnskabeligt belæg for, at mænd, der er omskåret, har reduceret risiko for hivsmitte ved sex med andre mænd.

Og så er flertallet af mænd allerede omskåret i USA.

Omskæringer er i fald

Det er ganske normal praksis at omskære nyfødte drengebørn i USA, men i de seneste årtier er omskæringsraterne faldet.

Mens 80 procent af alle drenge blev omskåret i årene efter Anden Verdenskrig, fik 65 procent af de nyfødte foretaget indgrebet i 1999, viser CDC's statistikker.

Den faldende grad af omskæring er årsag til, at myndighederne nu overvejer at opfordre til omskæringer.

Samtidig er den sorte og latinamerikanske del af befolkningen, der er hårdere ramt af aids end andre grupper, omskåret i mindre omfang end hvide amerikanere.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce