Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Svækket. Vladimir Putin er sikker på endnu en periode som præsident i Rusland. Men billedet af den stærke nationalpatriak er ved at krakelere, mener Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner.
Foto: IVAN SEKRETAREV/AP

Svækket. Vladimir Putin er sikker på endnu en periode som præsident i Rusland. Men billedet af den stærke nationalpatriak er ved at krakelere, mener Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Putin er en såret leder

Russisk præsidentvalg var uden egentlig vinder, mener Politikens internationale redaktør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kommer næppe som nogen overraskelse: Vladimir Putin vandt søndagens russiske præsidentvalg og genindtræder dermed i det embede, han af forfatningsmæssige grunde har holdt pause fra i fire år. Men selv i denne 'pause' var han Ruslands stærke mand.

Og dermed vil han have tegnet Rusland i over 18 år, når den nye præsidentperiode på seks år udløber i 2018. Det er lige så længe som den tidligere Sovjetleder Leonid Bresjnev, der regerede det daværende Sovjetunionen 1964-82 (kun Stalin overgik ham).

LÆS MERE

Det kunne der være grund til at fejre. Men det er der ikke. Hverken for Putins modstandere eller for Putin selv.

For det første er der allerede nu - og lige som ved parlamentsvalget i december - anklager om omfattende valgsvindel. Noget, som Putin dog allerede har forsøgt at imødegå ved at anklage oppositionen for at have fremstillet falske beviser for valgsvindel. Valgsvindlen er altså ikke problemet. Beviserne er svindel...

Frygten for Putin er aftagende
For det andet er Putin såret. Hans styre - og først og fremmest han selv - har været genstand for enorme folkelige protester. Han ved godt, at frygten for ham er aftagende. Hans styre har vist svaghedstegn, de er begyndt at frygte oppositionen. Derfor tillod den russiske regering også kun Putins tilhængere at demonstrere søndag aften, mens oppositionen først må demonstrere mandag. 50.000 politifolk er udkommanderet for at sikre ro og orden. Styret ved godt, at uroen ulmer.

Det åbne spørgsmål er, hvordan det vil influere Putins næste seks år. Der er to muligheder:

Den ene er, at han indser behovet for reformer og stiller sig selv i spidsen for en reformpolitik, der kan bringe Rusland ud af tre akutte problemer: Det ene er, at russisk økonomi fortsat er fuldstændig afhængig af indtægterne fra gas og olie og dermed underlagt verdensmarkedets ofte hidsige op- og nedture (olie og gas tegner sig for 70 procent af eksporten).

Det andet er, at landet er gennemkorrupt og dermed har et statsapparat, der ikke er nævneværdigt bedre end mange afrikanske lande. Dels at statsbudgettet ser ringere og ringere ud, og nu har behov for en oliepris på 130 dollar per tønde for at hænge sammen mod blot 30 dollar i 2007.

Den anden mulighed er, at han fortsætter som hidtil, men skruer endnu mere op for nationalismen for at dreje opmærksomheden væk fra Ruslands egne problemer og Putins eget ansvar for dem. Det er en klassisk strategi og står nærmest i Håndbog for Trængte Ledere: at definere og samle deres folk om en fjende, der får dem til at tænke på noget andet.

Valget varsler ilde

Og skal man tro valgkampen, kan det meget vel blive den kurs, præsident Putin vælger: Her har han fremstillet Rusland som værende omgivet af fjender - også hans politiske modstandere blev anlaget for at være købt og betalt af USA. Og han har understreget Ruslands stolthed og storhed ved at gå i brechen for Syriens bloddryppende diktator, Bashar al-Assad.

Den slags varsler ilde for de kommende år. Man aner en patriark, der har svært ved at møde tidens udfordringer og derfor hæver stemmen i afmagt. Det peger i retning af et Rusland, der har kurs mod samme forstening som den, der prægede det tidligere Sovjetunionen under Leonid Bresjnevs 18 år ved magten.

Politiken.dk i Moskva:

Bresjnevs ledelse førte ret mod Sovjetunionens opløsning. Putins kurs fører ret mod en fortsættelse af de problemer, der allerede har sendt Rusland ud på en demografisk katastrofekurs: En befolkning, der står til at skrumpe fra 143 millioner i dag til 107 millioner i 2050. Fordi folk forlader Rusland, eller bare ikke mener at have råd til børn.

Det er et problem for et Rusland, der strækker sig ud over 10 tidszoner, og hvis store naturressourcer ofte ligger i befolkningstynde områder. Og et Rusland, der mod øst grænser op til et Kina, der bare vokser og vokser....også demografisk.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden