Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Gæld. USA's økonomi er et hovedtema for valgkampen. Her sidder tilhørere under et skilt med den stigende gæld ved et af Romnets valgarrangementer i Ohio i sidste måned.
Foto: Evan Vucci/AP

Gæld. USA's økonomi er et hovedtema for valgkampen. Her sidder tilhørere under et skilt med den stigende gæld ved et af Romnets valgarrangementer i Ohio i sidste måned.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens rigeste land står på randen af økonomisk kaos

Analytikere ser 45 procents risiko for, at der sker noget forfærdeligt i USA's økonomi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig, at du og kæresten hver måned bruger flere penge, end I får i løn.

I er få måneder fra at ramme kassekredittens øvre grænse, men kan ikke blive enige om, hvorvidt I skal forhøje kreditten eller skære dybt i det daglige forbrug.

Cirka sådan er USA’s økonomi lige nu.

Politikerne er handlingslammede De seneste tre år har landet hvert år brugt over 1.000 milliarder dollar mere, end det tjente. Det sker også i år, viser en prognose, som kom i fredags. Gælden er nu på næsten 16.200 milliarder dollar – snublende nær kassekredittens øvre grænse på 16.400 milliarder. Men kæresteparret – demokraterne og republikanerne – er milevidt fra at enes om en løsning. Lige nu er situationen helt låst på grund af parrets igangværende kamp om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over præsidentembedet.



I denne familiemetafor er USA’s situation allerede ret vanskelig, men spoler man et par måneder frem, bliver det værre endnu. Meget værre.

Ved midnatstid nytårsaften træder en bunke tidligere vedtagne offentlige besparelser i kraft, på samme tid som et endnu større bjerg af midlertidige skattelettelser udløber. Det vil umiddelbart betyde, at USA’s årlige underskud bliver halveret. Men amerikanernes egne tegnebøger får samtidig historiske tæsk – en nedgang i indkomsten efter skat på over 6 procent, vurderer forskningsenheden Tax Policy Center.

Påvirkningen vil blive så stor, at dens lige ikke er set siden 1940’erne.

Hele verden kan komme i krise
Dette kan i europæiske ører lyde som en fjern snak om store tal og abstrakte forudsigelser. Men amerikanerne er pinligt klar over, hvor dybt landet kan falde, mens raketterne farer mod himlen natten til 1. januar.

I daglig tale kalder man i USA nytårsscenariet for the fiscal cliff – den finanspolitiske afgrund. I den internationale debat lægger man heller ikke skjul på, at konsekvenserne, hvis verdens største økonomi slår sig selv i gulvet, vil blive enorme. Ikke bare for USA, men hele kloden rundt.

Som Canadas finansminister, Jim Flaherty, formulerede det i sidste uge: »Det vil betyde, at vi alle kommer i recession«.



Nu kunne man tro, at situationens alvor vil presse amerikanske politikere til at finde en løsning. Det er imidlertid ingen selvfølge. Stemningen blandt de amerikanske politikere i Kongressen er dybfrossen.

Hvor bundfrossen så man sidste år, da Kongressen ikke kunne enes om at forhøje USA’s kassekredit – det såkaldte gældsloft. I allersidste øjeblik blev et kompromis indgået, men det skete så sent, at landet bogstaveligt talt var timer fra ikke at kunne betale sine regninger.

Situationen sendte voldsomme rystelser gennem verdens finansmarkeder.

Valget ændrer formentlig intet
Intet tyder lige nu på, at det bliver anderledes efter valget 6. november, uanset om manden i Det Hvide Hus kommer til at hedde Obama eller Romney til efternavn.

At dømme efter meningsmålingerne står Kongressens ene halvdel, Senatet, til igen at få demokratisk flertal, mens der igen bliver republikansk flertal i den anden halvdel, Repræsentanternes Hus.

»Det er det, som bekymrer os allermest«, siger senioranalytiker Henrik Drusebjerg i Nordea.



»Det vil betyde, at de amerikanske politikere skal tilbage til kompromisets kunst. Sidst vi så det, var sidste sommer, hvor verdens største økonomi kom på randen af betalingsstandsning. Det var virkelig en joke«.

Det mest sandsynlige scenario er ifølge alverdens analytikere, at politikerne når til en spinkel enighed om at udskyde skattestigningerne og forhøje gældsloftet.

Det kalder man på amerikansk ’at sparke dåsen længere ned ad gaden’. På jævnere dansk: at tisse i bukserne for at holde varmen. I sine analyser vurderer Nordea, at der er 80 procents sandsynlighed for, at det sker.

Risikoen for noget forfærdeligt
Tilliden til amerikanske politikeres samarbejdsvilje er så lille, at chancen for, at de når en langsigtet aftale om økonomien, sættes til 0 procent. Nul.

Risikoen for, at man end ikke kan enes om at udskyde problemerne, er langt større. I en analyse af området vurderer Nordea, at der er 20 procents sandsynlighed for, at politikerne slet ingen enighed når, og at USA – og dermed verden – kører ned i den finanspolitiske afgrund 1. januar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv hvis de to store amerikanske partier enes om at sparke problemerne ud i fremtiden, lurer katastrofen. Risikoen for, at finansmarkederne mister troen på amerikansk økonomi, vurderer Nordea til 25 procent. Den situation vil udløse en gældskrise.



Henrik Drusebjerg, I siger dermed, at der tilsammen er 45 procents risiko for, at verdens største økonomi kommer i gældskrise eller kører ud over den finanspolitiske afgrund. Mener I virkelig det?

»Det mener vi. Vi ser 45 procents risiko for, at der sker noget forfærdeligt i amerikansk økonomi«.

Der er tegn på fremgang i amerikansk økonomi lige nu – arbejdsløsheden falder, boligpriserne stiger. Hvorfor betyder det ikke mere?

»Fremgangen skal vi se i lyset af, at vi kommer fra et ekstremt lavt udgangspunkt. Der er den onde lyne mig lang vej hjem. Det er som en jumbojet, der kun flyver nøjagtig så hurtigt, at den ikke falder ned. En gråspurv i motoren, så falder det hele ned«.

Finansverden håber på total Romneysejr

Der findes dog en mulighed for, at amerikansk politik løsner op. Hvis valgresultatet betyder, at både præsidenten og begge dele af Kongressen får samme partifarve, vil man lettere kunne stemme løsninger igennem, lyder analysen.

Ingen regner lige nu med, at Repræsentanternes Hus kan få andet end republikansk flertal. Senatet kan derimod fortsat gå begge veje, og det samme kan præsidentvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Dermed er en total republikansk sejr den eneste sandsynlige måde, hvorpå der kan komme handlekraft tilbage i amerikansk politik, vurderer Nordea: Republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus og en republikansk præsident i Det Hvide Hus. »Finansmarkederne vil foretrække, at Romney vinder, og at begge Kongressens huse falder ud til hans fordel«, siger Henrik Drusebjerg.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden