Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bebeto Matthews/AP
Foto: Bebeto Matthews/AP

Sandy. Folk 'omfavner' vinden i Brooklyn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brooklyn: Væltede træer, men ingen panik

Rapport fra politiken.dk's læsere: I Connecticut står gaderne under vand, og der kravler krabber på fortovet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det regner og blæser i Park Slope i Brooklyn, og i gaderne ligger der grene, knækket af vinden.

»Men lige nu, er det faktisk ikke så slemt. Jeg overvejer næsten, om jeg skal gå ned og handle lidt mere til familien«, siger Peter Christensen, som er korrespondent i New York for Politiken.

Han bor i stueetagen i Brooklyn i Park Slope og har været rundt i området igennem dagen, mens folk har forberedt sig på, at orkanen Sandy kommer.

»Der går en mand udenfor lige nu«, siger han fra stuevinduet.

Børnene holder fri Peter Christensen fortæller, at dagen i dag mest har adskilt sig fra andre ved, at der har været så stille i byen.

»Der er virkelig få mennesker i gaderne, når man tænker på, at folk har fået sig en ufrivillig fridag. Mange sidder sikkert og læser historier for deres børn. Alle børnehaver har lukket, og babysitterne kan ikke komme frem«, siger han.

»Det, folk virker mest nervøse for, er, om der vil komme alvorlige oversvømmelser og om strømmen går. Isenkræmmerne har udsolgt i lommelygter. Men det eneste, jeg ikke kunne få i supermarkedet, var bananer«, siger han.

Træerne vælter
Politiken.dk har fået flere læserbreve fra danskere, der opholder sig i og omkring New York.

En læser ikke langt fra Peter Christensen fortæller, at der lige er væltet et stort træ ned i en bil, og hun er bekymret for, om deres hus vil blive ramt.

»Vores elektricitet bliver muligvis slået fra af ConEd af preventive årsager, og på nuværende tispunkt har vi oplevet, at lyset blinker meget. Væggene ryster også godt, det rusker bestemt i huset«, skriver Pernilla Sehje fra Rubgy Road i Brooklyn.

»Vi forventer, at strømmen muligvis ryger, og at vi i absolut værste fald skal ned på det lokale shelter for at hente vand«, skriver en anden læser, Marie Irvine fra Madison Avenue.

Hun forventer at kunne vende tilbage på arbejde på onsdag den 31., dagen hvor New Yorkerne sædvanligvis fejrer deres store Halloween-fest med optog gennem byen.

Sandsække foran husene
Som det er nu, frygter Peter Christensen ikke for sit og sin families liv, men han ved, at amerikanerne tager orkanen meget alvorligt.

»Den har jo allerede kostet menneskeliv på vej herop, og folk ude ved kysterne er bestemt bekymrede«, siger han.

Morten Kristiansen bor i Westort, Connecticut, som ligger under 1.000 meter fra stranden.

»Vi venter i nervøs spænding på Sandy i nat«, skriver han.

»Flere dele af byen er blevet evakueret, men da vi bor på et lille bakkedrag, kommer vandet forhåbentligt ikke op til os. Lige nu regner det, og vindstyrken er omkring kuling«, skriver han. Han forventer, at det vil blive værre i nat.

Vandet er allerede nået op i gaderne, hvor husene er barikaderet med sandsække, skriver han. Og så er der kommet krabber i gaderne.

»Vi har set flere 'horseshoecrabs' i gaderne, krabberne lever normalt på havets bund, men er blevet skyllet op i gaderne grundet vinden og de store vandmasser, der trykkes ind mod kysten af Sandy«, skriver Morten Kristiansen.

Trafikken mangler i Boston

Astrid Stockmarr i Boston er begyndt at blive bange, skriver hun. Det er mest tanker om panik og om at skulle evakueres, der bekymrer hende.

»Vi aner jo ikke, hvordan sådan noget her fungerer. Hvem evakuerer os, hvis vi skal evakueres? Og hvor skal vi evakueres hen? Hvor længe varer det? Hvis vand og el går, hvor længe kan vi så klare os uden? Vi bor på 16. etage, og jeg har ingen ide om, om det er en fordel eller en ulempe at bo højt«, skriver hun.

LÆS OGSÅ

»Udenfor blæser det meget, og det regner. Vi har udsigt udover floden, og sigtbarheden rækker kun til at se det allertætteste på os. Den store vej, der ligger imellem os og floden, er halvtom. Det er ildevarslende i sig selv«, skriver hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden