RETTIGHEDER. Saudiarabiske kvinder er underlagt meget strikse regler om, hvad de må og ikke må. For eksempel må de ikke køre bil.
Foto: HASAN JAMALI/AP

RETTIGHEDER. Saudiarabiske kvinder er underlagt meget strikse regler om, hvad de må og ikke må. For eksempel må de ikke køre bil.

Internationalt

Saudiarabiske mænd får sms, når kvinder rejser væk

Selv mænd, der ledsager deres hustru, bliver alarmeret af ny teknologi.

Internationalt

Saudi-Arabien møder kritik på blandt andet Twitter for en teknologi, der betyder, at mænd får en sms, hvis deres koner rejser ud af landet.

Selv mænd, der ledsager deres koner på rejserne, får en alarmerende sms.

Saudi-Arabien, der ikke giver mange rettigheder til kvinder, indførte allerede teknologien i 2010, men hidtil har mænd ifølge CNN selv skullet tilmelde sig hos indenrigsministeriet og bede om at få vished, hvis deres hustru er på vej til at forlade landet.

I sidste uge blev der imidlertid ændret på det, så mænd ikke længere får valget.

Kvinderetsforkæmperen Manal Al-Sharif berettede på Twitter om et par, som blev chokeret over, at manden modtog en sms, selv om han end ikke havde registreret sig.

Saudi-Arabien benægter, at en sådan teknologi er i brug.

Underskrift giver tilladelse Saudiarabiske kvinder skal medbringe en underskrift fra deres værge, som kan være en far, en bror eller ægtefælle, hvis de ønsker at rejse ud af landet.

Manal Al-Sharif opfordrer på Twitter kvinder til at lave noget »larm« i protest mod det stramme greb, som Saudi-Arabien holder sine kvinder i.

LÆS MERE

Kvindretsforkæmperen er ikke den eneste, der er forarget over sms-servicen.

»Den nye obligatoriske sms-service fra det saudiske indenrigsministerium er ikke blot en ond påmindelse om, at Big Brother holder øje med mig, men at han nu vil sladre og fortælle det til min værge hver gang, jeg forlader landet«, siger Safa Alahmad, der er freelance-journalist og dokumentarist, ifølge The Guardian.

Hun fortsætter:

»Tilsyneladende, som en saudiarabisk kvinde, har jeg ikke fortjent de mindste rettigheder, som retten til et privatliv. Hovedproblemet er stadig det samme. Saudiarabiske kvinder bliver set på og behandlet som mindreårige af den saudiarabiske regering«.

Man udnytter kvinder
Nyheden fik også klummeskriveren Badriya al-Bashr til at fare til tasterne og kritisere landet for at holde kvinder i en form for slaveri.

Eman Al Nafjan, der er en saudiarabisk skribent og blogger, kritiserer også sms-teknologien, men hun mener, at det overskygger det underliggende problem: At alle kvinder har en værge, der bestemmer, om de må arbejde, gå i skole og rejse.

»Systemet gør det muligt at udnytte kvinder - det er regeringsbestemt udnyttelse«, siger hun til CNN.

»Det er en magt, der bliver udøvet over kvinder. Kvinder er ikke fri. Lige meget hvor gammel du er, er du altid en mindreårig. Det er næsten ligesom slaveri. Værgemål er nærmest ejerskab«.

Må ikke køre bil

De begrænsede rejsemuligheder er ikke den eneste restriktion, kvinderne i Saudi Arabien er pålagt.

Det er nemlig heller ikke tilladt for kvinder at køre bil i landet, hvor den islamistiske Sharia-lov har en stærk indflydelse. Arbejde og sport bliver heller ikke anset som passende for en kvinde.

Det var netop bilkørslen, der sidste år gjorde Manal Al-Sharif kendt. Hun blev nemlig anholdt for at have publiceret en video på Youtube, hvor hun selv sidder bag rattet i en bil.

DOKUMENTATION Se videoen her(eksternt link)

Mænd under 21 år må heller ikke rejse ud af Saudi-Arabien uden tilladelse.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce