0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fri abort fejrer 40 års mærkedag i USA med stor opbakning

Et flertal af amerikanske vælgere mener, at man ikke bør pille ved kvinders ret til abort, viser ny måling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PABLO MARTINEZ MONSIVAIS/AP
Foto: PABLO MARTINEZ MONSIVAIS/AP

Opbakning. Amerikanske abort-tilhængere foran højesteret i Washington. Tilhængerne har stor opbakning i befolkningen, viser ny måling.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv ud af ti amerikanere støtter den skelsættende 'Roe versus Wade'-afgørelse i USA's højesteret, som sikrede de amerikanske kvinder retten til abort for præcist 40 år siden.

Det fremgår af en ny meningsmåling, foretaget for Wall Street Journal og NBC News.

Den offentliggøres på mærkedagen for den historiske abort-beslutning, som har været flittigt debatteret lige siden 22. januar 1973, hvor den så dagens lys.

LÆS ARTIKEL

Opbakningen til 'Roe versus Wade' er den højeste siden 1989, hvor man begyndte at spørge til det i meningsmålinger. Skiftet skyldes primært øget støtte fra sorte og latino-vælgere, som hælder til Det Demokratiske Parti, skriver Wall Street Journal.

Den nye måling peger dog samtidigt på, at abortspørgsmålet stadig er et anspændt politisk emne, der deler vandene. Mange af amerikanerne, som principielt støtter abort, mener samtidigt, at der bør være forskellige grader af restriktioner i brugen.

Abort i præsidentvalgkampen

Abort kom også på dagsordenen i præsidentvalgkampen sidste efterår. Her sagde den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, at han er modstander af abort, men accepterer, at en sådan kan finde sted efter voldtægt.

Det var dog ikke tilfældet med hans vicepræsidentkandidat, katolikken Paul Ryan, der er modstander af abort under alle omstændigheder, også efter en voldtægt.

LÆS ARTIKEL

Den omstridte abortmodstander Todd Akin fik ørerne i maskinen, da han i august sagde, at kvinders biologiske forsvar kan blokere graviditet efter voldtægt. Han tabte siden senatsvalget i delstaten Missouri.

Det er Det Republikanske Partis officielle politik at få omstødt 'Roe versus Wade'-afgørelsen fra 1973.

ritzau

Annonce

Læs mere