0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Charles Dharapak/AP
Foto: Charles Dharapak/AP

Tomrum. Den nye udenrigsminister John Kerry hilser på præsident Barack Obama forud for State of the Union-talen. USA vil være mere passiv - på godt og ondt, siger professor Ole Wæver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: USA efterlader et tomrum i verden

I nattens State of the Union-tale lagde Barack Obama op til en mere passiv udenrigspolitik.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er langt fra USA’s rolle under Den Kolde Krig som beskytteren af den frie verden, og så til præsident Barack Obamas vision for udenrigspolitikken.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter på amerikansk og international politik efter at Barack Obama i nat for alvor tog hul på sin anden præsidentperiode med sin årlige tale til den amerikanske kongres kaldet State of the Union.

Her talte præsidenten blandt andet om, at USA ikke længere behøver bekæmpe terrortruslen ved at »sende titusinder af vores sønner og døtre til udlandet for at besætte andre nationer«.

LÆS OGSÅ

Efterlod indtryk af mere passiv rolle
Og talen efterlod »helt klart« et indtryk af et USA, som vil være mindre villig til at sende soldater til udlandet på internationale missioner, siger lektor i amerikanske samfundsforhold på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen.

»Det er helt oplagt det, der ligger i det. Han lagde også meget vægt på tilbagetrækningen fra Afghanistan, hvor han trækker 34.000 soldater hurtigere hjem«.

»Udenrigspolitik var ikke et emne, han havde meget lyst til at diskutere i denne tale. Der kom ikke en stor, udenrigspolitisk vision, og det var med vilje«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Men vi vil oftere og oftere være irriteret over for lidt handling fra USA's side - hvor vi måske tidligere var irriterede over for meget handling

Farvel til 'two presidencies'
Dermed bryder Barack Obama med traditionen fra tidligere præsidenter, der især har brugt deres anden præsidentperiode på at markere sig på den udenrigspolitiske scene.

Eksempelvis engagerede præsident Bill Clinton sig i sin anden præsidentperiode i fredsprocessen i Irland - oven i købet samtidig med, at skandalen om hans affære med praktikanten Monica Lewinsky rullede, fremhæver Niels Bjerre-Poulsen.

Talen fortsætter også helt i tråd med en tendens, man allerede så under valgkampen, siger lektoren - nemlig at man bevæger sig væk fra den gamle opfattelse af ’two presidencies’ i en og samme præsident, nemlig en, der tager sig af det indenrigspolitiske, og en, der tager sig af udenrigspolitikken.

»Udenrigspolitikken og den økonomiske politik kobles sammen, kunne man høre i talen. Det var et meget gennemgående tema, at der er en direkte forbindelse mellem USA's militære rolle – og at der er styr på den hjemlige økonomi og ikke opbygges en kæmpe gældsbyrde«.

Præsidentens eneste ide til at skabe økonomisk vækst er en større offentlig sektor, lyder kritikken fra republikanerne. Kilde: Ritzau/AP

Passiv USA efterlader et tomrum
Med et mindre udfarende USA vil der opstå et tomrum i verden, mener Ole Wæver, professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. For der står ingen arvtager til positionen som verdens supermagt – heller ikke Kina, siger han.

»Det er både godt og skidt, i virkeligheden. Nogle gange var de måske lidt for emsige med at sætte en krig i gang, og det vil ikke ske i fremtiden. Men der vil opstå situationer, hvor vi siger: hvorfor bliver vi ved med at forhandle om det her, hvorfor kommer der ikke nogen, der kan trykke til, så vi kan komme i mål«, siger Ole Wæver.

»Ikke at de er ligeglade. De er stadig til stede ufatteligt mange steder i verden, og har langt, langt flere militære baser end nogen andre. Så hvis tingene ikke går den vej, de håber på, så vil de være villige til at agere«.

»Men vi vil oftere og oftere være irriteret over for lidt handling fra USA's side - hvor vi måske tidligere var irriterede over for meget handling«, siger Ole Wæver.

Irritation over for lidt handling

Han mener, at det kan påvirke alt fra forhandlinger om frihandelsaftaler, klimaforhandlinger, humanitære katastrofer og igangværende konflikter.

Et eksempel kan være den igangværende konflikt i Syrien, hvor USA kunne have insisteret på at samle parterne tidligt i forløbet og få samlet de relevante parter.

Barack Obama nævnte i sin State of the Union-tale hverken Irak, konflikten i Israel/Palæstina eller fangelejren Guantanamo, som han gik til valg i 2008 på at lukke, hvilket han siden har måttet opgive på grund af politisk modstand i Kongressen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…
  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere

    Henter…

    Tag med på en lydrejse til Roskilde Festival i dette første afsnit af musikpodcastserien ’Roskilde i hjertet’, som fortæller om de første årtier: 1970’erne og 1980’erne. Hør første afsnit her.