0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lomborg: Varsling er en tvivlsom investering

Fattige mennesker i Asien har mere brug for rent drikkevand end et avanceret varslingssystem, mener Bjørn Lomborg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fattige lande har brug for andre prioriteringer end rige. Arkivfoto: Hilde Lillejord

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den verdensberømte danske lektor i statskundskab Bjørn Lomborg, Aarhus Universitet, forstår godt, at landene omkring Det Indiske Ocean, der blev ramt af den store tsunami, kræver, at der bliver etableret et varslingssystem i regionen.

Men han tror ikke, det nødvendigvis er den bedste anvendelse af de 110 millioner kroner, det ifølge et australsk skøn vil koste at opsætte måleudstyr:

»Umiddelbart lyder det jo ret billigt. Men det er både usikkert, i hvilken udstrækning man vil man kunne bruge en sådan varsling med den nuværende infrastruktur i disse fattige lande - og hvad det vil koste at udbygge infrastrukturen til formålet. Derimod vil vi med sikkerhed kunne redde mange liv ved at investere pengene i forsyning af rent drikkevand, sygdomsbekæmpelse og basal uddannelse«, siger Bjørn Lomborg.

Godt for pengene
Hvordan vil du forklare det til stærkt opskræmte mennesker langs Det Indiske Ocean?

»Det er også skræmmende ikke at kunne få rent drikkevand og ikke at kunne blive behandlet, når man er syg. Det bør vi hellere gøre noget ved, i stedet for at give dem noget, de måske først har brug for om 100 år«.

Hvad nu, hvis et varslingssystem vil give dem tryghed i hverdagen?

»Tryghed er en fordel, men det er også en fordel at kunne behandle et barn for en behandlingskrævende diarrésygdom. Spørgsmålet er jo, hvor meget godt vi kan gøre for pengene. Tsunamien anden juledag har dræbt omkring 150.000, og forestiller man sig, at der går 100 år, før der kommer en ny, svarer det til et årligt gennemsnit på 1.500 tsunamidødsfald. I Sydøstasien dør årligt omkring tre millioner mennesker af parasitsygdomme, der hurtigt og billigt kan behandles, hvis man har medicinen«.

»Koldt vand i blodet«
Men Australien og 25 andre lande med kyster til Stillehavet har allerede et tsunamivarslingssystem?

»Tsunamier forekommer for det første langt hyppigere i Stillehavsregionen end i Det Indiske Ocean. For det andet: Når du er rig, har du råd til at bekymre dig mere, end når du er fattig. Når man er fattig, må man prioritere«.

Tror du, det budskab kan trænge igennem?

»Der er en tendens til altid at bekymre sig mest om det mest synlige i mediebilledet, men der må være nogen, der slår koldt vand i blodet - og den rolle påtager jeg mig. Det kan ikke nytte noget bare at symptombehandle. Vi skal hjælpe disse fattige lande til at undgå en hel masse andre ting - infektionssygdomme, for eksempel. Vi skal også hjælpe dem med at etablere ordentlig drikkevandsforsyning og give dem adgang til verdensmarkedet, så de kan opbygge velstand. Gør vi det, bliver mange ting meget lettere at tackle«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere