Siden offentliggørelsen af Oslo-drabsmandens omfattende manifest, er debatten om debatten blusset op.
Giver medierne Anders Breivik den plads på talerstolen, som han ønsker, ved at skrive om manifestet? Videregiver medierne ligefrem hans ideologi? Og skal folk som Anders Breivik overhovedet have en stemme i debatten?
Det mener generalsekretæren i Norsk Presseforbund, Per Edgar Kokkvold, klart, at han skal.
Farligt at undertrykke holdninger Han mener nemlig, at det kan være farligt at undertrykke ekstremisters holdninger i den brede offentlighed.
»Det er vigtigt, at dem som føler uro over samfundsudviklingen, kan få sat ord på det. Jeg tror, det er farlig at lade ekstreme meninger ligge og murre på netsteder udenfor den almene offentlighed. Der kan det nemt koge over«, siger generalsekretæren til Aftenposten.
Det synspunkt bliver bakket op af redaktøren for et norsk magasin om demokrati og ytringsfrihet, Vox Publica.
Hvis ekstremister ikke bliver hørt i de brede medier, men kun ytrer sig på netsteder, hvor andre brugere har samme meninger, kan det ligefrem forstærke holdninger og radikalisere ekstremisterne endnu mere, mener redaktøren, Olav Anders Øvreby.
»Når meninger dyrkes i separate fora med folk, som bare forstærker det, man mener fra før, kan de blive radikaliseret. Ved at slippe dem frem i brede medier får de modsvar«, siger Olav Anders Øvrebø til Aftenposten.
Holdninger skal udfordres
Generalsekretæren mener, at medierne bør sikre, at der er et modsvar til de ekstreme synspunkter. Derfor bør de professionelle medier inkludere og udfordre personer og grupper med ekstreme synspunkter i endnu højere grad.
LÆS ARTIKEL
»Det at mene, at Breiviks idéer har hold i sig, er ganske ekstremt, og sådanne meninger trænger til at blive konfronteret offentligt. Hvad er det, de mener er godt ved hans synspunkter?«, siger Kokkvold med henvisning til en norsk gruppe ved navn Aksjon Stiklestad, som har været ude og støtte Breiviks ideologi.
Dansk pressemand afviser
Herhjemme mener formanden i Journalistforbundet, Mogen Blicher Bjerregård, at det er vigtigt, at vi tager debatten om den offentlige debat.
Han mener også, at vi skal vide, hvad alle slags mennesker omkring os mener.
Men han mener dog ikke, at de ekstremes synspunkter bliver hørt for lidt.
»Jeg tror, at alle der har set tv og læst aviser i den sidste tid er klar over, hvad Anders Breivik står for. Det er blevet beskrevet ret præcist, mener jeg«, siger Mogens Blicher Bjerregård.
Presseetisk dilemma
Han giver dog generalsekretæren i det norske presseforbund ret i, at det er »et presseetisk vanskelig dilemma, hvordan man skal gøre det uden at sprede selve holdningene«, som Kokkvold formulerer det.
»Jeg kan sagtens forstå, at man må tænke over, hvilket ærinde, man går. Men jeg oplever, at der er en god debatkultur på redaktionerne, også i Norge så man medierne tænke sig godt om«, siger Bjerregård.
Del af mediestrategi
Tidligere har en norsk voldsforsker beskrevet manifestet som en del af Breiviks omfattende mediestrategi.
»Der er flere af den her slags massakrer, hvor der nærmest sendes pressepakker ud. De (skytterne, red) ønsker berømmelse, medieopmærksomhed og at sprede deres ideologi«, siger Ragnhild Bjørnebekk til nrk.no og tilføjer:
»Ved at sprede deres ideologi opnår de støtte i de miljøer, som de ønsker at være en del. De får muligheden for at blive et forbillede for andre«.
