0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kinas indbyggertal runder 1,3 milliard

Befolkningstallet i Kina er mere end fordoblet på 50 år. Nu er det oppe over 1,3 milliard, og de kinesiske myndigheder er bekymrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Tre generationer af kinesere kigger ind i kameraet. Indbyggertallet er mere end fordoblet siden 1950'erne. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kineser nummer 1.300.000.001 blev en dreng.

Han kom til verden på et hospital i Kinas hovedstad Beijing torsdag klokken 12.02 lokal tid, men nyheden om den lille jubilæums-kineser var ikke udpræget glædelig for de statslige familieplanlæggere, skriver Ritzau.

»1,3 milliard er et enormt tal. Det vil lægge stort pres på økonomien, samfundet, ressourcerne og miljøet«, sagde vicedirektør i Den Nationale Befolknings- og Familieplanlægningskommission, Wang Guoqiang, ifølge avisen China Daily.

Myndighederne er bekymrede for, hvordan de skal skaffe arbejde til de mange indbyggere, og hvordan de små årgange fremover skal tage sig af en stor gruppe af ældre.

Mange børn skulle gøre Kina stærkt
Kinas befolkning eksploderede, efter at Kommunistpartiets nu afdøde formand, Mao Zedong, i 1950'erne opfordrede folket til at mangfoldiggøre sig for at gøre landet stærkt.

Resultatet blev, at befolkningstallet er mere end fordoblet inden for de seneste 50 år, og en femtedel af Jordens befolkning lever nu i Kina.

I 1981 slog Kina bremserne i og forsøgte at begrænse befolkningseksplosionen med en stram et-barns politik.

Familier kunne tegne kontrakt på kun at få et enkelt barn og fik derved særlige økonomiske fordele og ekstra muligheder for barnet. Samtidigt var der kvoter for hvor mange børn der samlet måtte fødes inden for et distrikt.

Loven blev revideret i 2002. Målet er fortsat ét barn pr. familie, men nu kan kinesiske forældre søge om tilladelse til at få mere end et barn.

Hvis de venter med at få børn, kan de dog få længere ferier, længere barselsorlov og andre sociale goder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu