Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
EFTERLYST. En efterlyst afghansk flygtning er fundet igen. Han blev uretmæssigt tvangsudvist af Danmark, og derfor har de danske myndigheder efterlyst ham i Afghanistan de seneste tre måneder.
Foto: Musadeq Sadeq/AP

EFTERLYST. En efterlyst afghansk flygtning er fundet igen. Han blev uretmæssigt tvangsudvist af Danmark, og derfor har de danske myndigheder efterlyst ham i Afghanistan de seneste tre måneder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

TV2-korrespondent finder efterlyst asylansøger i Pakistan

En efterlyst afghansk asylansøger, som blev uretmæssigt udvist af Danmark, er nu fundet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 37-årige afghanske flygtning Khojarejzullha Hamdard har de seneste tre måneder været efterlyst af de danske myndigheder i Afghanistan, men nu har TV2 nyhederne fundet ham.

Hamdard blev sidste år i juni udvist af Danmark og med tvang fløjet tilbage til Afghanistan.

Udvisningen var dog ikke helt efter bogen. FN’s Tourturkomite har nemlig kritiseret Danmark for at have overtrådt torturkonventionen med udvisningen. Endvidere påpegede Torturkomiteen, at Hamdard risikerede at blive udsat for overgreb, hvis han blev sendt tilbage til Afghanistan.

LÆS MERE

Flygtningenævnet har grundet kritikken valgt at genoptage sagen, hvorfor de har haft efterlyst Hamdard i Afghanistan de seneste tre måneder.

Fundet i Pakistan
Hamdards advokat Niels-Erik Hansen påtog sig den vanskelige opgave at finde sin klient i Afghanistan og få ham tilbage til Danmark, men det var ikke let.

»Jeg prøver sådan set at finde en nål i en høstak. Måske er han i et fængsel et eller andet sted, måske er han på gaden, måske er han sluppet ud til Pakistan. Det ved jeg ikke«, sagde han til TV2 Nyhederne.

TV2 Nyhederne valgte derfor at rejse til Afghanistan for at finde Hamdard og overbringe ham de lykkelige nyheder, om at han kunne vende tilbage til Danmark.

Det var imidlertid ikke nogen let opgave, da der hverken er noget person- eller adresseregister i Afghanistan.

TV2 fandt ham gennem lokale kontakter, som kunne oplyse, at Hamdard var flygtet til Pakistan af frygt for at blive udsat for tortur i Afghanistan. Hamdard valgte dog at rejse ind i Afghanistan igen for at snakke med TV2 Nyhederne.

»Taleban sendte mig et trusselsbrev. De skrev: Hvorfor tog du til Danmark? Du er spion for danskerne. Jeg benægtede det. De sagde, at hvis jeg ikke var spion, så skulle jeg samarbejde med dem. Jeg nægtede, og så fik jeg endnu et trusselsbrev«, siger Hamdard til TV2 Nyhederne.

Han fortæller, at de afghanske myndigheder smed ham to uger i fængsel, da han kom tilbage til Afghanistan, hvilket fik ham til at flygte til Pakistan. Hamdard vidste således ikke, at han var efterlyst og havde fået mulighed for at vende tilbage til Danmark.

»Jeg er virkelig glad. Så kan jeg komme væk herfra«.

TV2 Nyhederne oplyser, at Hamdard i dag har fået sit visum til Danmark på den danske ambassade i Kabul, så han kan vende tilbage og genoptage sin sag ved Flygtningenævnet.

Kontroversiel sagsbehandling

Hamdard kom til Danmark i 2010 og søgte om asyl med henvisning til, at de afghanske myndigheder anklagede ham for at være terrorist samtidig med, at Taleban beskyldte ham for at være spion.

Han har efter eget udsagn været udsat for overgreb fra begge parter, men hverken Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet troede på hans udlægning, hvorfor myndighederne afviste at lade ham undergå en lægelig torturundersøgelse. De udviste ham i stedet for.

LÆS OGSÅ

FN’s Torturkomite kritiserede de danske myndigheders sagsbehandling få måneder efter, at Hamdard var blevet tvangsudvist af Danmark.

Årsagen til kritikken er, at FN mener, at der skulle have været gennemført en torturundersøgelse, inden han var blevet udvist.

Det er en overtrædelse af torturkonventionen at udvise en flygtning uden at foretage en torturundersøgelse, hvis den pågældende flygtning påstår at have været udsat for tortur.

Asylansøgerens advokat, Niels-Erik Hansen, kaldte i sin tid i Politiken sagsbehandlingen for »mærkværdig«:

»Sagen viser, at den retssikkerhed, der burde være for asylansøgere, er mangelfuld. Han er udsendt til et land, hvor han nu risikerer tortur«.

Udlændingestyrelsen erindrer ikke at have haft lignende sager.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden