Pave. Jorge Mario Bergoglio er nyt overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker.
Foto: Andrew Medichini/AP

Pave. Jorge Mario Bergoglio er nyt overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker.

Internationalt

Kardinaler vælger argentinsk outsider som ny pave

Pave nummer 266 er udpeget i Rom.

Internationalt

Først kom den hvide røg, og nu har verdens 1,2 milliarder katolikker også fået navnet på deres nye overhoved.

Pave nummer 266 kommer fra Argentina og hedder Jorge Mario Bergoglio. Han er 76 år og har taget pavenavnet Frans I. Det meddeler den franske kardinal Jean-Louis Tauran på balkonen over Peterskirkens indgang.

Den nye pave Frans er blevet valgt som den katolske kirkes overhoved af de 115 kardinaler, der siden tirsdag eftermiddag har været samlet i Det Sixtinske Kapel i Rom.

Det er første gang i nyere tid, at paven ikke kommer fra Europa. Pave Frans I er samtidig den første pave, der kommer fra Latinamerika.

LÆS OGSÅ

Han afløser den abdicerede pave emeritus Benedikt XVI, der som den første pave i 600 år valgte at træde tilbage inden sin død.

Det er en god time siden, at kardinalerne blev enige om at pege på den argentinske kardinal. Han har efterfølgende brugt tiden på at skifte sin røde kardinaldragt ud med pavens hvide dragt.

Han har her fået hjælp af Vatikanets egen skrædder, der stod klar med tre sæt hvide pave-dragter i størrelserne small, medium og large. Kardinalerne har lovet ham troskab og de har bedt sammen.

De var favoritter
Jorge Mario Bergoglio har ikke været blandt favoritterne men har været regnet som outsider. Favoritterne til pavevalget har været kardinal Peter Turkson fra Ghana, den brasilianske kardinal Odilo Scherer, der er ærkebiskop i Sao Paolo og den italienske ærkebiskop, kardinal Angelo Scuola samt hans landsmand kardinal Tarcisio Bertone, der er Vatikanets kammertjener.

Endelig har kardinal Marc Ouellet fra Canada været i spil som en outsider, hvis paven skulle komme fra Nordamerika.

Nigerias kardinal Francis Arinze var til et begynde med den helt store favorit, men hans stjerne falmede hurtigt hos bookmakerne.

Inden der kom hvid røg op fra Det Sixtinske Kapel, er der fire gange kommet sort røg op fra den skorsten, som alle verdens katolikker har holdt intenst øje med det seneste døgns tid.

Imod homo-ægteskaber

Frans I er blandt andet kendt for at være en stærk modstander af den argentinske regerings beslutning om at lovliggøre homo-ægteskaber i 2010, fordi han mente, at børn har ret til at vokse op hos både en far og en mor.

I forhold til prævention er han tilsyneladende mere liberal og mener angiveligt, at det kan være fornuftigt i forhold til at undgå sygdomme i at sprede sig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce