0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
AP (Arkiv)/ASSOCIATED PRESS
Foto: AP (Arkiv)/ASSOCIATED PRESS

GERNINGSSTED. Martin Luther King (nummer to fra højre) ses her sammen med tre andre fra borgerretsbevægelsen på Lorraine Motellet dagen inden drabet. Til venstre for King står Jesse Jackson, der fortsat er en fremtrædende borgerretsaktivist i USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glemte optagelser af Martin Luther Kings morder fundet

Politiet filmede løs, da gerningsmanden til drabet på den kendte borgerretsforkæmper blev anholdt og afhørt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 4. april 1968 blev den amerikanske borgerretsforkæmper Martin Luther King dræbt af skud, da han stod på en svalegang på Lorraine Motellet i Memphis i Tennessee.

Dermed forstummede den stemme, der havde ført an i det sorte Amerikas kamp for at standse den undertrykkelse og racisme, som hindrede afroamerikanere i at få uddannelser eller for den sags skyld i at tage bussen på samme vis som euroamerikanere.

Gerningsmanden var James Earl Ray, en vaneforbryder, der havde begået stribevis af røverier mod butikker og tankstationer.

Motivet er aldrig fastslået, men Ray havde tidligere givet udtryk for racistiske synspunkter.

LÆS OGSÅ

Der var på drabstidspunktet verserende rygter om meget store dusører til den person, der kunne standse Martin Luther King, hvis eminente talegaver og ikke-volds-kampagner var afgørende for at få gjort en ende på den lovpligtige forskelsbehandling i sydstaterne.

Ifølge FBI-dokumenter, avisen USA Today henviser til, hørte James Earl Ray under et fængselsophold i Missouri om en udlovet dusør på 100.000 dollar, som Ku Klux Klan hævdedes at ville give for at få ram på borgerretsforkæmperen.

Politiet dokumenterede afhøringer
Nu er gamle optagelser af politiets behandling af gerningsmanden blevet offentliggjort efter at have ligget i arkiverne hos Shelby Amt siden dengang.

Optagelserne blev tilsyneladende foretaget for at dokumentere, at håndteringen af hans anholdelse, at afhøringerne og hans varetægtsfængsling foregik efter reglerne og dermed hindre, at sagen kunne blive afvist på grund af forkert behandling.

De 45 år gamle optagelser viser James Earl Ray, da han netop var blevet udleveret fra Storbritannien til USA. Efter at have dræbt Martin Luther King flygtede Ray til Canada og fløj derfra videre til England.

Han blev pågrebet den 8. juni i Heathrow, da han forsøgte at forlade landet med et falsk, canadisk pas.

Foto førte til filmfund

Optagelserne blev ifølge CBS News fundet i de amtslige arkiver, da medarbejdere så et foto af betjente, der stillede kameraet op i forbindelse med James Earl Rays arrestation.

Han endte med at få 99 års fængsel for drabet efter en tilståelse, som han senere trak tilbage. James Earl Ray døde i fængslet i 1998, 70 år gammel.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?