Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Forløb. Ni timer efter de første brande - mens brandfolk og en del af besætningen stadig var om bord - blev der antændt yderligere en brand på 'Scandinavian Star'.
Foto: JENS DIGE (arkiv)

Forløb. Ni timer efter de første brande - mens brandfolk og en del af besætningen stadig var om bord - blev der antændt yderligere en brand på 'Scandinavian Star'.

Internationalt

Baggrund: 'Scandinavian Star' er den største mordgåde i Skandinavien

159 mennesker døde efter en påsat brand på skibet 'Scandinavian Star' for 23 år siden.

Internationalt

Skibet var et par timer forsinket, da det i dag for 23 år siden sejlede ud af havnen i Oslo mod Frederikshavn.

Det havde taget længere tid end beregnet at få placeret de mange biler på ’Scandinavian Stars’ vogndæk. Så først da klokken var cirka ti om aftenen 6. april 1990, stævnede det store skib med 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer ud.

Aldrig opklaret
Umiddelbart var der en god stemning om bord. Mange familier havde længe glædet sig til at rejse på påskeferie. Der blev snakket, spist og drukket. Men det var sent, og i løbet af få timer begyndte flere og flere at gå i kahytterne for at sove.

At rejsen skulle ende gruelig galt, havde ingen forestillet sig. Og at denne sejlads i dag så mange år efter stadig skulle optage sindene, var heller ikke til at forudse.

LÆS OGSÅ

Men netop denne skibsrejse er blevet til det største kriminalmysterium i Skandinavien, som omfatter spegede ejerforhold, forsikringssummer og formentlig en eller flere ukendte brandstiftere.

Sorgen og vreden er stor hos de mange familier til de 159, der mistede livet denne nat. For mordbranden er aldrig blevet opklaret.

Brandene
Klokken ca. 1.55 blev den første brand opdaget om bord på ’Scandinavian Star’. Det var nu blevet natten til 7. april 1990.

Der var sat ild på sengetøj og tæpper uden for kahyt 416 på dæk 4, men ilden nåede ikke at få ordentlig fat, før den blev opdaget af passagerer. De gik i gang med at slukke branden. Flere besætningsmedlemmer kom tilfældigt forbi og hjalp med at stoppe ilden.

Ifølge brandreglementet skulle kaptajnen i en sådan situation udløse en alarm og begynde en evakuering af skibet. Men det skete ikke. Måske fordi branden blev slukket hurtigt. Men da ilden formentlig var påsat, burde skibets ledelse være klar over, at nogen måske ville forsøge igen.



Kort efter brød en brand ud foran kahyt 219. Papir, papkasser, sengetøj, tæpper og andet linned fra ubenyttede kahytter var blevet samlet sammen og antændt. Denne brand blev senere betegnet som hovedbranden. Den accelererede meget hurtigt og bredte sig op gennem skibet.

Flere af de seks brande opstod på steder, hvor kun besætningen kan have haft adgang



Kaptajn Hugo Larsen sendte et nødråb ud: »Mayday! Mayday! ’Scandinavian Star’ is on fire. ’Scandinavian Star’ is on fire«.

’Scandinavian Star’ begyndte at få slagside. Ilden og røgen tog til. På et tidspunkt klatrede de overlevende passagerer ned ad rebstiger for at komme i redningsbåde, for derefter at blive hjulpet op på andre skibe. Især på passagerfærgen ’Stena Saga’, som lå tæt ved.

Men 159 personer overlevede altså ikke.

Saboterede brandslukningen
På et tidligt tidspunkt pegede norsk politi på en person, som skulle have påsat brandene: En dansk lastbilchauffør, der døde om bord – og som tidligere havde fået en dom for brandstiftelse. Sagen blev henlagt på grund af hans død, men det er stadig norsk politis officielle forklaring.

Det mærkværdige var dog, at omkring ni timer efter de første brande antændtes yderligere en brand. Mens brandfolk og en del af skibets besætning stadig var om bord. Senere har andre uafhængige brandtekniske undersøgelser vist, at der havde været mindst fire brande på skibet – og at to brande opstod, efter at den danske lastbilchauffør var død.

Derfor mener den svenske brandleder Ingvar Brynfors, som var første brandmand på skibet, at branden må være blevet påsat af besætningsmedlemmer – og ikke af den danske mand, norsk politi udpegede. Han fremhæver desuden, at dele af slukningsarbejdet blev saboteret.



Det har han flere gange sagt offentligt i både danske, norske og svenske medier, og synspunktet indgår i en ny undersøgelse, som en norsk-svensk arbejdsgruppe i dag præsenterer i norske Bergen. Som han for tre år siden sagde til Politiken:

»Flere af de seks brande opstod på steder, hvor kun besætningen kan have haft adgang. Og flere af brandene begyndte først, efter, at alle passagererne var evakueret fra skibet«.
Store erstatningssummer

Han fremhævede, at han sammen med sine brandfolk oplevede flere eksempler på, at slukningen blev saboteret af besætningsmedlemmer.

»Da vi trængte ind i skibet, satte vi kiler fast i de selvlukkende døre, så vi kunne få brandslangerne med os. Men et medlem af besætningen fulgte efter os og sparkede kilerne ud, så dørene alligevel lukkede i. Det forsinkede slukningen«.

Overlevende og efterladte har derfor siden spurgt sig selv, om skibet blev sat i brand på grund af forsikringspenge. Der blev efterfølgende udbetalt 24 millioner dollar til det amerikanske selskab SeaEscape, som stod som ejer af skibet på brandtidspunktet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men det var et dansk kommanditselskab, som hævdede, at det netop havde købt skibet fra amerikanerne. Derfor blev den danske forretningsmand Henrik Johansen i 1993 sammen med skibets kaptajn Hugo Larsen og rederidirektør Ole B. Hansen endeligt dømt i Højesteret for manglende sikkerhed på skibet.

Det er de overlevende og de pårørende, der har fundet al ny viden om ’Scandinavian Star’ gennem årene



Men for de overlevende og pårørende er det i dag en gåde, hvorfor Henrik Johansen som den eneste blev dømt som ejer, når forsikringssummen samtidig blev udbetalt til SeaEscape som ejer.

Det er et afgørende punkt, hvem der var ansvarlig. Det havde betydning for de erstatningssummer, som de overlevende og efterladte ville få tilkendt. Hvis det var amerikanske domstole, der skulle træffe afgørelsen, var der praksis for tårnhøje erstatninger. Det kunne blive dyrt for både skibsejerne og forsikringsselskaberne.

Men det blev altså ikke aktuelt.

Myndigheder modarbejder

Siden har overlevende og pårørende i Danmark, Norge og Sverige arbejdet for at få genoptaget myndighedernes efterforskning af både branden, ejerforholdene og forsikringsspørgsmålene. Men det er adskillige gange blevet afvist af både den danske og den norske rigsadvokat. For den norske støttegruppe er der ingen tvivl. Den danske og den norske anklagemyndighed har ikke reelt undersøgt »den største kriminelle handling i Skandinavien siden Anden Verdenskrig«, som Jan Harsem fra støttegruppen udtrykker det. Han overlevede selv branden sammen med sin lille søn, men mistede sin daværende gravide kone på skibet. Jan Harsem betragter efterhånden myndighederne som en modpart: »Det er de overlevende og de pårørende, der har fundet al ny viden om ’Scandinavian Star’ gennem årene. Den kommer ikke fra myndighederne. Det giver en slitage hos os overlevende, som jeg ikke kan sætte ord på«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Danske Mike Axdal har også brugt mange år af sit liv på at få sagen genoptaget. Han overlevede på skibet, men hans far og bror mistede livet. Han er ikke i tvivl: »Jeg er helt sikker på, at det er en forsikringsbrand, og at det er et eller flere besætningsmedlemmer, der har gjort det«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce