Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Nato-angreb i Afghanistan koster 10 børn livet

Afghansk officer siger, at man ikke vidste, at der var kvinder og børn i hus, som blev bombet af Nato.

Internationalt

10 børn er døde ved et flyangreb fra Nato, oplyser myndighederne i den afghanske provins Kunar.

Børnene blev dræbt under en aktion lørdag i distriktet Shigal, hvor der deltog styrker fra Afghanistan og Nato.

»10 børn og otte militante er dræbt under angrebet. Seks kvinder er såret«, siger en talsmand for provinsen, der grænser op til Pakistan.

Amerikansk soldat dræbt

En afghansk officer, der tog del i operationen, fortæller, at man havde tilkaldt luftstøtte, efter at soldater fra Afghanistan og Nato kom under beskydning fra Taleban-oprørere.

Under kampene mistede en amerikansk soldat livet, mens flere afghanske soldater er såret.

Officeren fortæller, at soldaterne ikke vidste, at der var kvinder og børn i det hus, som blev ramt under flyangrebet.

Civile ofre i konflikten har været med til at anspænde forholdet mellem præsident Hamid Karzai og de vestlige styrker i landet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce