Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN
Foto: MARTIN LEHMANN

Mindehøjtidelighed. 159 mennesker mistede livet, da Scandinavian Star brændte.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: »Det er Nordeuropas største massemord siden Anden Verdenskrig«

Efter at den påståede brandstifter var død, opstod yderligere to brande på 'Scandinavian Star'.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan kun være besætningsmedlemmer, der antændte brandene om bord på 'Scandinavian Star' for 23 år siden i 1990, hvor 159 mennesker mistede livet. Samtidig viser vidneforklaringer, at besætningsmedlemmer saboterede slukningsarbejdet, og at skibets maskinchef senere modtog skjulte penge. Motivet har formentlig været forsikringssvindel.

Det fremførte en uafhængig norsk og svensk ekspertgruppe i dag på et stort anlagt pressemøde i Norge.


Eksperterne fremlagde en undersøgelse baseret på adgang til over 23.000 dokumenter fra efterforskningen og kritiserede skarpt den officielle efterforskning af branden og fremførte, at norsk politi aldrig har undersøgt vidneforklaringer om skjulte penge til maskinchefen efter skibskatastrofen.

»Dette er en mordbrand. Det er ikke en ulykke. Brandene er alle planlagte handlinger. Det er Nordeuropas største massemord siden Anden Verdenskrig. Det er vigtigt at få opklaret«, sagde Håkon Winterseth, der er brandingeniør hos firmaet Skansen Consult.

LÆS BAGGRUND

Han gennemgik de mange timers brandforløb på skibet og kritiserede skarpt, at myndighederne aldrig undersøgte de to sidste store brande på skibet. Også selv om de opstod mange timer efter, at den dansker, som norsk politi har udpeget som brandstifter, var død af branden.

Den brandstifter, som norsk politi udpegede, døde som en af de første i branden. Og de sidste brande opstod 12 timer og et døgn efter, at han var død

Mystisk allerede tidligt på natten
Den officielle undersøgelse af brandene har kun handlet om de første halvanden times brand, indtil skibets kaptajn Hugo Larsen forlod skibet kl. 3.20 om natten 7. april 1990. Allerede på det tidspunkt var der sket mystiske ting. Ventilationen på bildækket blev tændt, og branddøre blev holdt åbne, så der kunne komme ekstra luft ind og give næring til brandene.

Men ikke nok med det. Da alle de overlevende passagerer var blevet evakueret, vendte tre besætningsmedlemmer og kaptajnen tilbage til skibet omkring kl. 6 om morgenen. Og det var efter det tidspunkt, at der opstod to yderligere brande, som var meget kraftige og som ødelagde store dele af skibet. Men de brande er altså aldrig blevet officielt undersøgt.

»Da de tre besætningsmedlemmer kom ombord, forsvandt de ud på skibet, og ingen så noget til dem i de næste mange timer«, forklarede Håkon Winterseth.

Herefter beskrev han en række besynderlige begivenheder på skibet, som skete i det tidsrum, hvor der kun var de tre besætningsmedlemmer om bord. Koøjerne i fem kahytter blev knust, så der var gennemtræk, senge blev flyttet ud i gangene og et hydraulikrør begyndte at lække olie, og det førte til endnu en brand. Endelig opstod der yderligere en brand 8. april, efter at skibet var blevet bugseret ind til den svenske by Lysekil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den brandstifter, som norsk politi udpegede, døde som en af de første i branden. Og de sidste brande opstod 12 timer og et døgn efter, at han var død«, fremførte den norske brandekspert.

Overlevende og efterladte undrede sig
Han gennemgik også vidneforklaringer om besætningsmedlemmers sabotage af slukningsarbejdet og blev suppleret af den svenske brandchef Ingvar Brynfors, der var den første brandmand, som kom om bord på skibet. Brynfors forklarede blandt andet, at et besætningsmedlem sparkede de kiler ud, som brandfolkene havde sat i de selvlukkende døre for at få brandslangerne med sig. Så lukkede dørene, og det forsinkede slukningen.

Overlevende og efterladte har derfor siden spurgt sig selv, om skibet blev sat i brand på grund af forsikringspenge. Der blev efterfølgende udbetalt 24 millioner dollar til det amerikanske selskab SeaEscape, som stod som ejer af skibet på brandtidspunktet. Selv om det var et dansk selskab, som hævdede, at det netop havde købt skibet fra amerikanerne.

Ekspertgruppen peger på, at de tre besætningsmedlemmer stadig var ansat hos SeaEscape, da skibet brød i brand. Og Terje Bergsvåg, der er næstformand i ’Stiftelsen Etterforskningen av Mordbrannen på Scandinavian Star’, fremførte på pressemødet, at et vidne har set, at skibets maskinchef et stykke tid efter branden fik udleveret en konvolut med kontanter, hvor der angiveligt skulle være omkring 800.000 norske kroner.

Denne overlevering af penge var det norske politi klar over, men politiet forfulgte aldrig det spor.

»Ingen af disse forhold er blevet ordentligt undersøgt af det norske politi. Politiet udtalte, at der kunne være tale om sorte penge, men det var ikke deres opgave. De skulle bare finde brandstifteren, sagde de. Det er utroligt, at politiet ikke kunne se en mulig sammenhæng«, siger Terje Bergsvåg.

Flere politianmeldelser kan komme på tale

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en af grundene til, at ekspertgruppen har besluttet at politianmelde den tidligere norske politiadvokat Nicolai Bjønness, der var ansvarlig for politiefterforskningen. Men ifølge Terje Bergsvåg overvejer ekspertgruppen også at politianmelde den norske rigsadvokat.

»Rigsadvokaten har tidligere fået overleveret et meget stort materiale fra os. Men han virker forudindtaget, og uanset hvilke beviser, som bliver fremlagt, så er han af den samme opfattelse, som han hele tiden har været«, siger Terje Bergsvåg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden