Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Foto: BORBERG THOMAS
Internationalt

Thatcher kaldte Helveg et fæ

Margaret Thatcher var både bramfri og til tider udiplomatisk, siger den radikale Niels Helveg Petersen.

Internationalt

Margaret Thatcher havde en helt særlig facon som premierminister.

Den var både bramfri og til tider udiplomatisk ifølge den radikale Niels Helveg Petersen, der er tidligere dansk økonomiminister og udenrigsminister.

Han husker tydeligt en bestemt episode, hvor han ledsagede dronning Margrethe på officielt besøg i Storbritannien. Til en middag sad han ved et ottemandsbord sammen med Margaret Thatcher og fik hendes direkte stil at føle.

Direkte og kontant stil »På et tidspunkt snakker vi om euroen, og jeg fortæller, at vi i Danmark havde knyttet den danske krone til euroen, og at jeg var tilhænger af det, ligesom jeg var tilhænger af, at Danmark skulle være medlem af eurozonen helt og fuldt«, siger Niels Helveg-Petersen og tilføjer:

»Det snakkede vi så om og var ikke enige, men da så vi rejste os, sagde hun hen over bordet nok så bramfrit - vil jeg sige - og udiplomatisk: 'Hr. Minister, kun et fæ vil opgive sin egen valuta'«.

LÆS ARTIKEL

Niels Helveg Petersen karakteriserer oplevelsen som et eksempel på den form for 'udiplomatiske ytringer', hun var kendt for. Det var også denne direkte og kontante stil, der ifølge den tidligere udenrigsminister var skyld i Thatchers fald.

Han henviser til, at Margaret Thatcher i 1990 trak sig under et kampvalg om formandsposten i det konservative parti. Grunden var blandt andet, at partifællerne ikke ville blive ved med at finde sig i Thatchers uhøfligheder, og hun derfor blev 'tvunget væk'.

LÆS NEKROLOG:

Margaret Thatcher døde mandag 87 år gammel af et hjertestop. Ifølge Niels Helveg Petersen vil hun få et "blandet" eftermæle.

Bliver et blandet etfermæle

»Jeg tror, at Thatchers eftermæle bliver blandet. Der er positive sider af det og negative sider af det, og jeg tror, at det bliver nuanceret på den måde«, siger han og uddyber:

»Det positive er, at det er rigtigt at sige, at der var behov for Margaret Thatcher, da hun tiltrådte. Der var behov for at modernisere England og få orden på det engelske arbejdsmarked, og det tilvejebragte hun med ganske hårdhændede metoder«.

»Den negative indflydelse er, at hun har præget Storbritanniens holdning til EU meget. Man må sige, at hun bærer en stor del af ansvaret for, at stemningen i Storbritannien, selv efter at de har været medlemmer af EU i 40 år, er så negativ, som den er«.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce