Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

GRAFITTI. 'Jernlady? Rust i fred' sår malet på denne væg i Falls Road i Belfast som en reaktion på Margaret Thatchers død.
Foto: Peter Morrison/AP

GRAFITTI. 'Jernlady? Rust i fred' sår malet på denne væg i Falls Road i Belfast som en reaktion på Margaret Thatchers død.

Internationalt

London forbereder sig på ballade under Thatchers bisættelse

Politiet gør klar til at beskytte begravelsesoptoget med den forhenværende premierminister mod demonstranter.

Internationalt

Britisk politi frygter for uroligheder under begravelsen af Margaret Thatcher.

Den tidligere premierminister er en forkætret skikkelse i dele af det britiske samfund, hvor hun i 1980'erne gennemførte omfattende reformer, der kostede mange tusinde industriarbejdere og minearbejdere deres jobs.

Derfor udløste hendes død glædesytringer på de sociale medier og jubelscener i flere storbyer, hvor det kom til sammenstød med politiet.

De stærke følelser, der stadig omgærder Thatcher, får ifølge britiske medier myndighederne til at tage forholdsregler for at undgå, at bisættelsen næste onsdag ender i uroligheder.

LÆS ARTIKEL

Der er tilsyneladende allerede ved at blive planlagt demonstrationer under begravelsen og forberedt fester, der skal gennemføres samtidig med ceremonierne i London, skriver avisen The Independent.

Politiet er allerede gået i gang med at følge med på de sociale medier som Facebook og Twitter for at se, om der er planer om at forsøge at forstyrre begravelseshøjtidelighederne.

Militære æresbevisninger
Margaret Thatchers kiste vil blive ledsaget af en æresgarde fra forsvarets værn, når den føres gennem London på en kanonlavet. Langs ruten skal der posteres et stort antal betjente for at hindre, at kortegen standses af demonstranter.

Ud over risikoen for ballade skal politiet også sørge for beskyttelsen af de mange dignitarer, som vil deltage - blandt dem den britiske dronning.

Begravelsen har været planlagt i flere år under kodenavnet Operation True Blue. Forberedelserne er gjort i god tid, fordi den aldrende ekspremierminister har skrantet længe.

Blair: Ro på
Den tidligere Labourpremierminister Tony Blair har bedt Thatchermodstanderne vise tilbageholdenhed.

»Selv om du er kraftigt uenig med en eller anden, så bør du vise respekt - især i forbindelse med deres død«, siger han ifølge The Independent.

Selv en repræsentant for nogle af Thatchers værste modstandere, den tidligere IRA-leder Martin McGuiness - der i dag er viceførsteminister i Nordirland - opfordrer til at undlade at feste over Thatchers død.

»Hun var ikke en fredsmager, men det er et fejltrin at lade hendes død forgifte vore sind«, erklærer han.

Minearbejdere vil feste

Minearbejdere vil dog markere dagen. I Easington vil forhenværende minearbejdere holde fest på 20-årsdagen for lukningen af deres arbejdsplads.

LÆS MERE

»Hun har ødelagt tusinder af liv, så det er ikke dårlig stil. Vi forstår, hvorfor folk er galde og fejrer, at hun er borte, fordi de husker, at de samfund aldrig er kommet over det«, siger Alan Cummings fra Durhams Minearbejderforening.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce