Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Vidne så besætning knuse vinduer: »Det var ligesom at smide benzin på bålet«

Besætningsmedlemmer hjalp aktivt brandene på ’Scandinavian Star’ med at sprede sig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To besætningsmedlemmer fra ’Scandinavian Star’ knuste store vinduer på det brændende skib, hvilket fik ilden til at blusse op.

Det endte med, at 159 mistede livet ved mordbranden for 23 år siden, mens skibet var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

Denne opsigtsvækkende vidneforklaring har nordmanden Martin Grande, der var med som passager på skibet, valgt at stå frem med.

Hans oplysninger indgår i den undersøgelse, som en uafhængig norsk og svensk ekspertgruppe i går præsenterede på en pressekonference i Bergen i Norge.

Kort efter begyndte to besætningsmedlemmer at knuse de store vinduer



»Jeg fortalte det lige efter branden til politiet i Frederikshavn. Dengang undrede jeg mig over det. Enhver ved jo, at man ikke skal tilføre ilt til en brand. Det var ligesom at smide benzin på bålet. Men efterfølgende faldt brikkerne på plads. Det måtte være planlagt«, siger Martin Grande, der er sikker på, at der må være tale om en planlagt forsikringsbrand.

LÆS ARTIKEL

Men selv om politiet fik hans forklaring om de knuste vinduer, blev informationerne aldrig en del af den officielle efterforskning. Derfor har han nu valgt at stå frem med sin historie.

God stemning om bord
Han var kun 20 år, da han gik om bord på ’Scandinavian Star’ i Oslo i 1990. Han var på vej til påskeferie i Danmark, fordi hans mor er dansk, og han har mange familiemedlemmer i Danmark.

Det havde taget længere tid end beregnet at få placeret de mange biler på ’Scandinavian Star’s vogndæk.

Så først da klokken var cirka ti om aftenen 6. april 1990, stævnede det store skib med 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer ud.

Umiddelbart var der en god stemning om bord. Mange familier havde længe glædet sig til at rejse på påskeferie. Der blev snakket, spist og drukket. Martin Grande satte sig i baren og kom i snak med en anden gæst på færgen, da det forlød, at der havde været en brand. Men to portugisiske besætningsmedlemmer beroligede med, at alt var under kontrol.

Sat ild på sengetøj og tæpper
Den brand var formentlig den første brand uden for kahyt 416 på dæk 4. Der var sat ild på sengetøj og tæpper, men ilden nåede ikke at få ordentligt fat, før den blev opdaget af passagerer. De fik slukket branden.

Ifølge brandreglementet skulle kaptajnen i en sådan situation udløse en alarm og begynde en evakuering af skibet. Men det skete ikke.

LÆS ARTIKEL

Det er ekspertgruppens teori, at denne brand var en varslingsbrand, som skulle udløse brandalarmen, så passagererne ville blive evakueret. Men det skete altså ikke.

Martin Grande sad stadig i baren, da et besætningsmedlem efter klokken to om natten kom stormende op ad trappen og sagde, at der var udløst en alarm. Det var den såkaldte hovedbrand. Den var brudt ud foran kahyt 219. Papir, papkasser, sengetøj, tæpper og andet linned fra ubenyttede kahytter var blevet samlet sammen og antændt. Den accelererede meget hurtigt og bredte sig op gennem skibet.

Besætningsmedlemmer knuste store vinduer
Martin Grandes første tanke var at få fat i brandslukningsudstyr. Han fik også fat i et apparat, men kunne ikke få det til at virke. Derfor løb han ud på agterdækket for at komme i sikkerhed. Men så sker der noget usædvanligt.

»Kort efter begyndte to besætningsmedlemmer at knuse de store vinduer ind til baren med borde og stole«, fortæller han.

Martin Grande var forfærdet. For de ødelagte vinduer ville få luften til at strømme ind og give ny næring til branden:

»Jeg gik hen til dem og sagde, at de skulle stoppe, for det ville bare for alvor sætte gang i branden. Og så holdt de faktisk op. Men da havde de knust et par store ruder«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

På det tidspunkt var der allerede kommet røg i baren, og luften, som kom ind ad de ødelagte vinduer, fik røgen til at blusse kraftigt op. Den væltede ud, og kort efter stod der flammer ud ad vinduerne.

Hjalp med at bjærge et par lig

Martin Grande befandt sig på agterdækket i mindst tre timer, før han blev evakueret. Inden da havde han hjulpet redningsfolkene med at bjærge et par lig, før han kom over på den nærliggende færge ’Stena Nordica’. »Vi var ni overlevende på skibet og blev sejlet til Frederikshavn. Her blev jeg første gang afhørt af dansk politi, og i løbet af påsken blev jeg også afhørt af norsk politi over telefonen«, fortæller han. Han havde dog endnu ikke nævnt episoden med de ødelagte vinduer: »Men hele påsken gik jeg og tænkte på, om jeg havde flere oplysninger, jeg kunne hjælpe med, og så tog jeg ned på politistationen i Frederikshavn igen og fortalte det med besætningsmedlemmerne, som knuste ruder«. Men siden hørte han aldrig mere om episoden fra politiet.








Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden