0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bortført for ti år siden: Tre kvinder er nu fundet i live

Tre forsvundne kvinder er blevet fundet i et hus i Cleveland, USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mark Duncan/AP
Foto: Mark Duncan/AP

Kidnappet. Mindst to af de tre kvinder er tidligere blevet set i nærheden af det hus, hvor de nu er blevet fundet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En højst usædvanlig historie udspiller sig netop nu i USA.

I storbyen Cleveland er tre unge kvinder, som har været forsvundet sporløst i omkring 10 år, pludselig fundet i live. Meget tyder på, at de har været bortført af en kidnapper, som har holdt kvinderne fanget i et hus.

De blev fundet sammen mandag i det tilsyneladende helt almindelige hus - ikke langt fra, hvor mindst to af dem blev set sidste gang. Der blev slået alarm, efter at en tilfældig nabo i området havde hørt skrig fra huset og kom ilende dertil.

Her kom han i kontakt med en af kvinderne, som bad ham om straks at ringe til politiet på sin mobiltelefon. Så fik hun røret.

»Hjælp mig! Jeg er blevet kidnappet, og jeg har været forsvundet i 10 år, og jeg er her. Jeg er fri nu«, sagde kvinden, som hedder Amanda Berry, i alarmopkaldet, som CNN er kommet i besiddelse af.

52-årig anholdt Alle tre kvinder befinder sig nu på hospitalet, hvor de lader til at have det godt efter omstændighederne, lyder det fra politiet i Cleveland.

De har anholdt en 52-årig mand og samtidig indkaldt til pressemøde. Her vil der blive kastet mere lys over, hvad der er op og ned i sagen. Amerikanske medier rapporterer, at den anholdte er chauffør på en skolebus.

Byens borgmester, Frank Jackson, er glad for at have modtaget nyheden om de fundne kvinder, som han identificerer ved navn.

»Vi er taknemmelige for, at Amanda Berry, Gina DeJesus og Michelle Knight er blevet fundet i live«, skriver han på Twitter.

»Vi har mange ubesvarede spørgsmål angående denne sag, og efterforskningen er i gang. Igen, jeg er taknemmelig for, at disse tre unge kvinder er fundet og er i live«, tilføjer borgmesteren.

Flere børn i huset

Ifølge CNN forsvandt den ene teenagepige i 2003 og den anden i 2004. Det står ikke helt klart, hvornår den tredje kvinde, Michelle Knight, sidst blev set.

Flere medier skriver, at der muligvis også var flere børn i huset, som de unge kvinder blev fundet i.

Huset ligger på Seymour Avenue i Cleveland, oplyser politiet på Twitter.

ritzau

Læs mere: