Nigeria indleder offensiv mod islamister

Nigerias militær indleder fremstød mod islamister, der har dræbt flere tusinde mennesker i de seneste år.

Internationalt

Nigeria indledte i dag en offensiv mod militante islamister, der har baser i svært tilgængelige grænseområder, og præsident Goodluck Jonathan har erklæret den nordøstlige del af landet i undtagelsestilstand.

Nigerianske soldater er indsat i stort antal mod den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram Islamist, som har kontrol over dele af den nordøstlige region.

»Operationerne, som omfatter en massiv indsættelse af soldater og ressourcer, skal sikre nationens integritet«, hedder det i en erklæring fra forsvarets hovedkvarter.

Krig i fattige delstater Offensiven er koncentreret i ørkenagtige områder i de tre fattige og tilbagestående delstater Borno, Adamawa and Yobe.

Islamisternes oprør har siden 2009 kostet tusindvis af mennesker livet, og destabiliseret Afrikas største energiproducent, selv om det mest har fundet sted fjernt fra hovedstaden, Lagos, og andre økonomiske centre.

Oprøret har heller ikke berørt oliefelterne i det sydlige Nigeria, som har Afrikas største befolkning.

Kritikere af præsidenten har ofte klaget over, at myndighederne har gjort for lidt og for sent over for oprørerne, men der er forskellige vurderinger af, hvor dyb krisen er.

Nigeria advarer om bånd til al-Qaeda

Islamisterne har fodfæste mange steder i det nordlige Nigeria, som er overvejende muslimsk, mens det er overvejende kristent i syd.

Men intet sted står islamisterne så stærkt som i de fattige delstater. Grænserne til Tchad og Niger skrøbelige og mange forbryderbander og våbensmuglere færdes frit mellem de tre lande.

LÆS OGSÅ

Nigeria har advaret om, at Boko Haram har knyttet bånd til netværk som al-Qaedas nordafrikanske fløj, og at de er blevet stadigt bedre udrustet.

Brutale sammenstød mellem soldater og islamister den 16. april kostede omkring 200 mennesker livet i byen Baga.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce