Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Fakta: Afsløringer af skattely rammer kendte

En tysk playboy er blot et eksempel på en stribe personer, der beskyldes for skattesvindel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste uger har budt på en stribe historier om ministre, forretningsfolk og andre prominente personer, der skjuler store summer på skattely verden over.

Det er ikke mindst det internationale konsortium for undersøgende journalister (ICIJ), der har løftet sløret for de lyssky formuer ved at grave i lækkede oplysninger fra blandt andet De Britiske Jomfruøer.

Her er fire eksempler fra konsortiets arbejde:

Den berømte tyske playboy

Den for nylig afdøde tyske milliardær Günter Sachs var i mange år en berømt playboy, som i 1960' erne blandt andet blev kendt for sit ægteskab med det franske sexsymbol Brigitte Bardot. Nu kan flere store tyske medier takket være ICIJ afsløre, at Sachs hele sit liv flyttede meget af sin formue ( vurderet til ca. 3 mia. kr.) rundt mellem skjulte selskaber i mange lande for at undgå at betale skat i Tyskland.

Britisk milliardskilsmisse

Det kan være meget dyrt at blive skilt, når man er meget rig. Derfor skjulte den britiske ejendomsspekulant og rådgiver for russiske oligarker Scot Young sin milliardformue under syv års skilsmisseslagsmål med ekshustruen Michelle.

Han hævder at have mistet pengene under mystiske omstændigheder. Nu afslører ICIJ, at mange af dem er skjult i Cypern, De Britiske Jomfruøer og Liechtenstein.

Malaysiske ministres konti

Både De Britiske Jomfruøer og Singapore er åbenbart yndede gemmesteder for penge, som Malaysias førende politikere og forretningsfolk ikke vil betale skat af. Lækkede dokumenter afslører skjulte konti og selskaber for bl. a. en tidligere regeringsleders søn samt en politisk leder fra regionen Sabah - og så ministeren ' for forbundsterritorier og bymæssig trivsel' Raja Nong Chik Zainal Abidin.

Søn af pakistansk topleder

Den pakistanske politiker Moonis Elahi, som er søn af landets vicepremierminister, er i forvejen en kontroversiel person efter anklager om indblanding i ejendomssvindel i 2011.

Kritikere mener, at hans frikendelse skyldtes politisk pres fra den magtfulde familie. Nu kommer det frem, at den schweiziske bank UBS har hjulpet Elahi med at skjule penge i et hemmeligt selskab på De Britiske Jomfruøer.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden