Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Samuel  P.  Huntington er død, 81 år gammel (billede fra 1997).
Foto: JOACHIM LADEFOGED

Samuel P. Huntington er død, 81 år gammel (billede fra 1997).

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huntington stillede de rigtige spørgsmål

Den afdøde professor blev (u)populær efter 11. september. Han gav forkerte svar på rigtige spørgsmål, siger Ole Wæver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samuel P. Huntingtons tanker var på samme tid udskældte og udnyttede.

De har især været brugbare i medierne efter 11. september 2001. Og for Osama bin Laden.

Juleaftensdag døde teoretikeren på Martha's Vineyard i Massachussetts i USA, 81 år gammel.

Spørgsmål og svar Men hans teori om civilisationernes sammenstød fra 1993 har sat et mærke, som ikke forsvinder lige med det samme.

Det siger professor i international politik ved Institut for Statskundskab i København, Ole Wæver, til politiken.dk.

»Han fik først og fremmest stor betydning, fordi han stillede de rigtige spørgsmål. Men måske gav han de forkerte svar«, siger OIe Wæver.

Timingen var rigtig
Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød bygger på en antagelse om, at fremtidens store konflikter vil være båret frem af kulturelle forskelle. Han inddelte verden i syv eller otte civilisationer, og det var imellem disse, at de vigtigste konflikter fremover ville opstå, mente Huntington.

En teori, der faldt på et tørt sted:

»Efter murens fald kunne mange fornemme, at spørgsmål om kultur, identitet og religion spillede en større rolle i international politik, end vi var vant til. Der var relativt få bud på, hvordan det hang sammen, så de teoretikere, der kom med et bud, fik stor indflydelse«.

»Så først og fremmest pegede Huntington den rigtige vej, da han sagde: Det er disse ting, vi skal kigge på«, siger Ole Wæver.

I medierne som et slagord efter 11. september
Modellen om civilisationernes sammenstød er nem at forstå, men den simple fremstilling er også en del af problemet ved teorien, siger han.

»Han prøver så at pakke det hele ind i en elegant model, hvor det hele passer lidt for godt ind. Han siger, at civilisationerne støder sammen uden at forholde sig til den mulighed, at civilisationer og kultur er et mere komplekst fænomen, som stritter i alle retninger«, forklarer professoren.

Efter 11. september 2001 blev Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød populær, når der skulle sættes ord på konflikten mellem den vestlige og den muslimske verden. Det var især medierne, der brugte teorien på den måde, og ikke hverken politikere eller akademikere.

»Man står der og er i vildrede, fordi der er sket noget mærkeligt i verden, som man ikke kan forstå. Så griber man ned i kassen og siger, hvad har vi, som er anvendeligt. Og fra 12. september 2001 var Huntington pludselig i aviserne igen. Ikke som en logisk afprøvet teori, men som et slagord, en formel, som man klaskede på begivenhederne«, siger Ole Wæver.

Ikke populær i Det Hvide Hus
Selv om terrorangrebet mod USA 11. september 2001 gav nyt liv til teorien om civilisationernes sammenstød, er det en udbredt misforståelse, at Huntingtons tanker også blev brugt som inspiration for Bushregeringens politik og de neokonservative politikere i USA generelt, understreger professoren.

»Det ville være et selvmål uden lige, hvis en amerikansk politiker brugte begrebet om civilisationernes sammenstød. For så erkender du jo, at der er flere civilisationer end vores, og at verden vil blive præget af et samspil mellem disse. I stedet mener de neokonservative, at USA har fundet den økonomiske og politiske model, og den vil verden så med tiden tage til sig«, forklarer Ole Wæver.

Brugbar for Osama
Faktisk er Det Hvide Hus et af de steder, hvor Huntington er mindst populær, fortsætter han. Hvorimod han ofte nævnes af Osama bin Laden.

»Bush siger, at konflikterne i verden handler om en kamp for civilisation, med civilisation i ental. Der er godt, og der er ondt. For Osama bin Laden passer det derimod rigtig godt, hvis der er flere civilisationer, der kæmper mod hinanden«.

Ole Wæver understreger dog, at Huntingtons teori også indeholdt et nyttigt budskab til Vesten om ydmyghed og den vestlige civilisations begrænsninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det var nok ikke det, der fandt lettest vej til læserbrevssiderne«, mener han.

Højrefløjen i Danmark

I Danmark har Huntingtons udtryk og ide om civilisationernes sammenstød primært været brugt på højrefløjen - selv om man ikke kan sige, at hans teori som sådan hører hjemme i højre side af det politiske spektrum.

»Dansk Folkeparti kan bedst bruge ham til noget. De kan bruge opfattelsen af, at der altid vil være konflikter mellem den muslimske og den vestlige verden. Men en sådan opfattelse er ikke brugbar for regeringen, for de vil jo ikke mene, at vi skal føre konflikt i Mellemøsten til evig tid. De vil snarere argumentere, at vi deltager i en konflikt for at løse problemet«, siger professoren.

Blandt politikere i Vesten har Huntington generelt været en teoretiker, man lagde afstand til, siger han.

»Men det viser jo også, hvor stor en indflydelse han har haft. At folk har gjort noget ud af at tage afstand fra hans opfattelse af verden«, lyder det.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden