Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jeff Chiu/AP
Foto: Jeff Chiu/AP

Overvågning: Google og en række andre it-giganter vil gerne fremlægge, hvilke oplysninger, som de bliver bedt om at udlevere til myndighederne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook og Google: Vi vil gerne fremlægge data om overvågning

Afsløring af massiv overvågning hos de amerikanske myndigheder får it-giganter til at ønske større åbenhed.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook, Google og andre it-giganter, som er kommet i søgelyset efter en historisk amerikansk overvågningsskandale, ønsker nu tilladelse til at fortælle, hvor ofte de udleverer oplysninger til myndighederne.

Det skal bidrage til at rense virksomhedernes plettede omdømme, som er kompromitteret af de seneste oplysninger om, at amerikanske myndigheder tilsyneladende har fri adgang til personlige oplysninger på deres servere.

LÆS OGSÅ

»Googles tal vil med al tydelighed vise, at vi ikke er enige i disse anmodninger så ofte, som det bliver påstået«, skriver virksomheden i et åbent brev.

Yahoo og Twitter støtter forslaget
Snart efter fulgte både Facebook og Microsoft trop med lignende udtalelser. Yahoo og Twitter støtter også forslaget om, at disse firmaer skal have lov til at fortælle, når myndighederne henter private oplysninger på deres servere.

Der er kommet fokus på disse selskaber, efter at den 29-årige amerikanske it-tekniker Edward Snowden har lækket, at den amerikanske efterretningsorganisation National Security Agency (NSA) foretager overvågning af private uden dommerkendelser.

NSA overvåger borgere over hele verden i programmet Prism, som bruges til at bekæmpe terrorisme.

Den amerikanske whistleblower har fortalt, at han havde adgang til alt, når han som medarbejder i et mindre firma, der leverer ydelser til NSA, både havde adgang til kreditkortoplysninger, password og e-mail.

Afgørelser fra særlig domstol er hemmelige

Der eksisterer en amerikansk domstol oprettet til at afgøre efterretningstjenestens forespørgsler om overvågning, men alle afgørelser fra denne holdes hemmelige.

Efter Snowdens afsløring er der fra amerikanske parlamentarikere opstået et politisk pres i forhold til at rydde op i dette system.

»Vi kan ikke have sådan en debat om, hvor meget overvågning af amerikanernes kommunikation, der skal tillades, uden at vi stopper med denne hemmelige lovgivning«, siger den demokratiske senator Jeff Merkley.

LÆS OGSÅ

Snowden er gået under jorden efter sine afsløringer. Hans senest kendte opholdssted er Hongkong.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden