Sandø. Tysklands nye ø hedder Kachelotplate, og er allerede blevet indtaget af sæler.
Foto: Screendump/Google Maps

Sandø. Tysklands nye ø hedder Kachelotplate, og er allerede blevet indtaget af sæler.

Internationalt

Nordsøen har fået en ny ø

En ø på 200 fodboldbaner er opstået i det tyske vadehav.

Internationalt

En sandbanke på størrelse med 200 fodboldbaner er de seneste år med jævne mellemrum dukket frem fra Nordsøens salte bølger ved den tyske vestkyst.

Men nu skyller vandet ikke længere ind over banken, hvor sandet nogle steder er blevet til tre meter høje klitter, og derfor har banken nu fået status af ø.

Det skriver spiegel.de.

LÆS OGSÅ

Tysklands nye ø, der har fået navnet Kachelotplate - det hed den nu også, da den kun var en banke - ligger på striben af de nordfrisiske vadehavsøer, der også dækker over øer som Borkum og Juist. Og den lille nye ø har allerede fået en del nye indbyggere i form af sæler.

De omkringliggende øer er ellers truet, fordi den kraftige strøm i Nordsøen hver dag river store mængder sand med sig, hvilket har betydet, at de små byer, der før lå i midten af øerne, nu ligger helt ud til vandet.

Forældede søkort

Sådan er det i området, hvor havbunden forandrer sig så hurtigt, at søkortene ofte er forældede, inden de nærmest er blevet trykt.

Det fik en verdensomsejler fra Hamborg for nylig at mærke. Efter at have været jorden rundt, manglede han kun det sidste lille stykke hjem, men ud for øen Spekeroog stødte han på grund, hans yacht gik i stykker, og sejleren måtte tilbagelægge det sidste stykke i bil.

LÆS OGSÅ (fra 2006)

»Årsagen til havariet var, at den sandige havbund her forandrer sig så hurtigt«, siger oceanograf fra Universitetet i Oldenborg Thomas Badewien til spiegel.de.

Ifølge prognoserne vil de store ommøbleringer af sand inden længe betyde, at den lille nye ø Kachelotplate vil vokse sammen med de nærtliggende fugleø Memmert.

Memmert opstod for godt 400 år siden og er dermed i ø-år også en ret ung ø.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce