Demonstranter i London viser deres utilfredshed et forslag om at indskærpe straffen for homoseksuelitet
Foto: MATT DUNHAM/AP

Demonstranter i London viser deres utilfredshed et forslag om at indskærpe straffen for homoseksuelitet

Internationalt

Homoseksuelle i Uganda risikerer dødsstraf

Uganda er på vej til at skærpe straffen for homoseksualitet.

Internationalt

En nyt ugandisk lovforslag lægger op til, at homoseksuelle skal idømmes strengere straffe.

Lovforslaget, der ifølge den engelske avis The Guardian forventes at blive gennemført i februar, betyder, at homoseksuelle, der lever med hiv kan idømmes dødsstraf, hvis de er seksuelt aktive.

Homoseksualitet er i forvejen ulovliggjort i Uganda, hvor det blandt andet er strafbart at fremme homoseksualitet ved at skrive en tale om det. I det nye udspil vil straframmen blive udvidet.

Syv år for ikke at indberette Familiemedlemmer og venner til bøsser og lesbiske kan idømmes op til syv års fængsel, hvis ikke de fortæller myndighedene om de pågældendes seksuelle tilbøjeligheder. Religiøse og sociale myndigheder kan ifølge New York Times blive idømt tre år for samme forsømmelse.

Forslaget blev fremlagt i kølvandet på en konference i hovedstaden Kampala, hvor en række fremtrædende amerikanske kristne homomostandere deltog. Formålet med konferencen var at hjælpe uganderne med at udrydde homoseksualitet.

Blandt deltagerne var der talere, der opfordrede til at bruge psykoterapi til at bekæmpe homoseksualitet.

Lov skal beskytte den ugandiske kultur
Forslaget er stillet af det 35-årige parlamentmedlem David Bahati fra ledende regeringsparti.

Han forklarer til The Guardian, at loven skal »beskytte det ugandiske folks kultur imod seksuelle rettighedsaktivister, der forsøger at presse deres værdier om seksuel promiskuitet ned over det ugandiske folk«.

Forslaget er blevet bakket op af en række religiøse ledere i landet, hvor 85 procent af befolkningen er kristne og 12 procent muslimer.

Samme udvikling i resten af Afrika
Uganda er langt fra det eneste land i Afrika, der er bevæger sig mod lovgivning, der gør det sværere at være tiltrukket af sit eget køn. Nigeria er i øjeblikket ved at behandle en lov, der ligner den, Uganda står over for at skulle vedtage. I Sudan er det allerede muligt at idømme homoseksuelle dødsstraf.

Burundi blev ifølge Guardian i april det 38. land, der har kriminaliseret homoseksualitet.

Men også Egypten og Mali bevæger sig begge i retning af en kriminalisering af bagvejen ved at bruge morallove til at ramme bøsser og lesbiske.

Præsident sammenlignes med diktator

Rettighedsforkæmpere langede i sidste uge ud efter den ugandiske præsident Yoweri Museveni ved en demonstration foran den ugandiske ambassade i London.

»I de seneste fem år har vi set Idi Amin (den tidligere diktator red.) vende tilbage til Uganda i form af Yoweri Museveni«, sagde den ugandiske menneskerettighedsforkæmper Michael Senyonjo, der var tlstede, til CNN.

Museveni, der har siddet på magten siden 1986, har endnu ikke udtalt sig om lovforslaget, der altså er forslået af en parlamentsmedlem fra hans eget parti.

I 2005 fik han gennemtrumfet en lov, der betød, at han kunne blive valgt til en tredje valgperiode. I 1995 havde han ellers selv stået bag en lov, som betød, at en præsident kun kan sidde i to perioder. Siden har han mistet noget af den enorme popularitet, han ellers havde i de første år efter, at han kom til magten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce