Gennembrud: USA inviterer Netanyahu og Abbas til fredsforhandlinger

Udenrigsminister John Kerry beder parterne om at flyve til Washington.

Internationalt

John Kerry har personligt inviteret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas til at vende tilbage til forhandlingsbordet. Det bekræfter det amerikanske udenrigsministerium her til aften.

I en officiel udtalelse fortæller Jen Psaki, talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium, at begge ledere er blevet bedt om at sende forhandlere til Washington for formelt at genoptage direkte fredsforhandlinger.

LÆS OGSÅ

De første møder er sat til allerede at starte i morgen aften i Washington D.C. De indledende samtaler vil blive ledet af den israelske justitsminister, Tzipi Livni, og den palæstinensiske chefforhandler, Saed Erekat, fortæller den amerikanske avis Washington Post.

Forhandlinger bryder tre års dødvande

Fredsforhandlingerne anført af amerikanerne har stået stille siden september 2010. I dag godkendte den israelske regering dog premierminister Netanyahus kontroversielle forslag om at løslade 104 palæstinensiske fanger.

Et træk som er amerikanerne har opfordret til for at få sat skub i genoptagelse af fredsprocessen, beretter BBC. Alle fangerne har siddet i fængsel i mindst 20 år.

LÆS ARTIKEL

Netanyahu kaldte beslutningen »meget smertefuld for hele nationen«, da flere af de løsladte fanger har israelske liv på samvittigheden, lyder det fra Washington Post. Avisen peger på, at løsladelsen har været et krav fra Mahmoud Abbas, som har nægtet at sætte sig ved forhandlingsbordet, med mindre fangerne bliver løsladt.

Den israelske regering har tidligere i dag godkendt et lovforslag, som vil betyde, at alle fredsaftaler, der bliver indgået med palæstinenserne skal til folkeafstemning. Forslaget skal ses som en gestus til Israels højreorienterede ministre, som frygter for store indrømmelser fra Israels side, skriver Ritzau.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden