Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Uretfærdigt. Det er ikke Bradley Manning, men George Bush og højtstående i hans administration, der bør retsforfølges, mener Amnesty International.
Foto: Jose Luis Magana/AP

Uretfærdigt. Det er ikke Bradley Manning, men George Bush og højtstående i hans administration, der bør retsforfølges, mener Amnesty International.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty: Det er Bush og ikke Manning, der bør dømmes

Det er vendt på hovedet, når whistleblowere som Bradley Manning straffes, mener Amnesty International.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke whistlebloweren Bradley Manning, men USA's tidligere præsident George Bush og højtstående embedsmænd i hans administration, der bør retsforfølges.

Det mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

»Skyldsspørgsmålet er vendt på hovedet, når man skyder budbringeren, og de, der har begået ulovligheder, går fri«, siger pressechef og talsmand for Amnesty International i Danmark, Ole Hoff-Lund.

LÆS OGSÅ

Han mener ikke, at Bradley Mannings sag skulle have været for retten og slet ikke, at han skulle kendes skyldig på så mange punkter.

Risikerer 136 års fængsel
Soldaten Bradley Manning brød loven, da han i 2009 lækkede tusindvis af fortrolige dokumenter til hjemmesiden WikiLeaks i det, der er blevet kaldt historiens største lækagesag.

25-årige Manning er blevet kendt skyldig i 19 anklagepunkter og kan risikere at blive idømt 136 års fængsel. Han blev renset for anklagen om forræderi mod USA, hvilket ifølge Amnesty er det eneste positive i forbindelse med sagen.

»Mannings afsløringer af USA's ulovlige metoder i to krige og den generelle krig mod terror har endnu ikke ført til nogen domfældelser højere oppe i systemet. Det, mener vi, er dybt problematisk. Man dømmer personen, som har udstillet for hele verden, hvilke ulovligheder USA har begået. Herunder drab på civile, brug af tortur og en lang række andre krænkelser, der bryder menneskerettighederne og international folkeret«, siger Ole Hoff-Lund .

Afskrækkende eksempel
Han mener, at det er et meget afskrækkende eksempel for fremtidige whistleblowere. Det er det, fordi det signalerer, at hvis du drister dig til at afsløre noget som helst om USA's metoder i krig, så vil staten forfølge dig med alle de midler, de har til rådighed, og med den højst mulige straf, siger han.

»Sagens kerne er, at Manning har løftet sløret for de forbrydelser, der er foregået, men det har ikke fået nogen konsekvenser for andre end ham selv. Og det er problematisk«.

Hvordan burde det være i stedet?

»Det, Manning har afsløret, er primært ting, der sket under Bush' ledelse. Alle højtstående embedsmænd og ministre i Bush' administrationen er foreløbigt gået fri for straf, og det gælder også den tidligere præsident selv, som har indrømmet, at han gav ordre til brug af tortur og nedværdigende behandling, herunder Waterboarding, som er strafbart. Men ingen er endnu stillet til ansvar for de uhyrligheder, der foregik både på Guantanamo og i Abu Ghraib-fængslet og i CIA's hemmelige fangeprogram«, siger Ole Hoff-Lund.

Hvordan kan retfærdighed ske fyldest i denne sag?

»Ved at Mannings afsløringer fører til et retsopgør med de officerer og politikere, som har stået bag de overgreb og menneskerettighedskrænkelser, der er dokumenteret. Og så bør man frafalde anklagerne mod Manning og løslade ham«.

Opfordrer lande til at arrestere Bush

Amnesty og en række andre menneskerettighedsorganisationer fremlagde for to år siden et slags anklageskrift i forhold til præsident Bush og hans administration. Og hver gang Bush har været i udlandet siden, har de opfordret landet til at arrestere ham og retsforfølge ham.

»Og det er måske naivt, for hvem vil retsforfølge verdens mægtigste mand? Men torturkonventionen siger, at den, der giver ordren eller er vidende om tortur, skal straffes. Men jeg tror dybest set ikke, at det kommer til at ske«, siger Ole Hoff-Lund.

Han mener, at lovgivningen i USA er indrettet sådan, at det er helt uhørt, at man retsforfølger præsidenter på en baggrund som denne, og at loven er indrettet til at beskytte magthaverne og ramme de mennesker, der udstiller USA.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

VarMannings afsløringer nødvendige?

»De fleste af os føler os vel taknemmelige over de mange dokumenter, der er kommet fra Manning og WikiLeaks. Man tager folket som gidsel, når man går i krig og gør det i befolkningens navn. Derfor har de principielt set ret til at vide, hvad der foregår, og det er det Edward Snowden og Bradley Manning har afsløret for os. Både Snowden og Manning betaler den højeste pris, for at vi kan få den fulde sandhed om krigens grusomhed og uretfærdighed og de overgreb, der foregår der«, siger Ole Hoff-Lund.

Bradley Manning dømmes ved en militær domstol udfra den såkaldt ’espionage act’ (spionage-lov red.). Det betyder, at Mannings argument om, at hans afsløringer er i befolkningens interesse ikke kan bruges i retten.

»Men der er ingen tvivl om, at han har gjort det for at skabe en debat i USA og gøre befolkningen klogere på den pris, de her krige har haft. Og alligevel bliver han frataget sit væsentligste forsvarsargument. Nu kan vi bare håbe på, at han ender med en mild straf. Den mulighed er teoretisk set til stede«, siger Ole Hoff-Lund.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden