0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Analyse af Obamas Syrien-udmelding: Det sidste, Obama ønsker, er endnu en krig

Barack Obama vil sende et signal om, at et angreb mod Syrien ikke skal være et nyt Irak, mener international redaktør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg har ikke truffet nogen beslutning«, sagde præsident Barack Obama i nat dansk tid om en mulig militær aktion mod Assad-styret.

Ifølge Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, ønsker den amerikanske præsident med udtalelsen at signalere over for omverdenen, at USA respekterer FN's arbejde med at kulegrave et kemisk angreb på civile, før verdenssamfundet kan tage stilling til en intervention mod det syriske styre.

»Verdenssamfundet er splittet, og et angreb fører til en storpolitisk konflikt. Obama signalerer, at USA har respekt for FN-processen, fordi den største frygt er en gentagelse af, hvad der skete i Irak i 2003«, siger Jarlner.

Da amerikanerne invaderede Irak det år, skete det på baggrund af uholdbare beviser om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Krigstræt befolkning Udtalelsen er samtidig et signal til den amerikanske befolkning, mener Michael Jarlner. For Obama sagde, at han har »ingen interesse i at gå ind i en konflikt i Syrien, der ikke har nogen bagkant«.

»Amerikanerne er en meget krigstræt befolkning. De er endelig færdige efter Irak og Afghanistan, så han er nødt til at overbevise befolkningen om, at en aktion er en velovervejet beslutning«, forklarer Michael Jarlner.

For en aktion kommer der, vurderer Michael Jarlner.

I sin tale understregede Obama nemlig også, at lande, som bruger kemiske våben, er nødt til at blive stillet til ansvar.

»Det sidste, Obama ønsker, er endnu en krig, men af hensyn til sin egen troværdighed, er han nødt til at stå ved sine tidligere udtalelser om, at brugen af kemiske våben er at gå over grænsen«.

Aktionen skal altså udføres både af hensyn til sin egen holdning til brugen af kemiske våben, men også fordi våbene på længere sigt kan være en trussel mod USA og Vesten.

»Nu gælder det om, at overbevise det internationale samfund om, at man har gjort, hvad man kunne, men at de diplomatiske muligheder er udtømte«, siger Jarlner med henvisning til, at FN's Sikkerhedsråd ikke kommer til at blive enige om en resolution på grund af russernes blokering.

En hurtig og begrænset aktion
Det betyder, at Obama ikke vil vente på en diplomatisk løsning, men i stedet for vil lave en begrænset og hurtig militær aktion mod Assad og hans regime.

Men det bliver ikke nogen nem opgave, forudser den internationale redaktør.