0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
DITTE VALENTE
Foto: DITTE VALENTE

AFGANG. De danske kampsoldater og deres støtter har i dag forladt Camp Price.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 12 års krig: Danske soldater har forladt kampzonen i Afghanistan

Kampsoldaterne har rømmet Camp Price. Den sidste af tre konvojer er nu ankommet til Camp Viking, som nu skal brydes ned.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter knap 12 år er det slut.

De danske kampsoldater har i dag officielt trukket sig ud af området ved handelsbyen Gereshk i den afghanske Helmandprovins ved at forlade militærlejren Camp Price, hvor der har været danske soldater i seks år.

Her blev der holdt flere taler og en mindehøjtidelighed for de dræbte soldater, inden tre konvojer med 250 soldater kørte mod Camp Viking 30 kilometer væk.

Inden for 14 dage ventes de danske soldater at lande på dansk grund.

Har mistet 37 soldater I løbet af de knap 12 år, det danske forsvar har været i Afghanistan, har i alt 43 danske soldater mistet livet heraf 37 i kamphandlinger, der alle har fundet sted ved Gereshk, mens antallet af dræbte Talebankrigere er mange gange højere.

Forsvaret vil ikke selv oplyse, hvor mange talebanere der er blevet dræbt, men kilder i forsvaret har tidligere sagt til Politiken, at tallet kan være over 1.000.

LÆS MERE

Danmark har i hovedparten af krigen bidraget med op til 750 soldater i de absolut farligste dele af Afghanistan. Det har kostet statskassen 11,4 milliarder kroner til forsvarets indsatser.

Få soldater bliver

Fra januar 2002 til 1. juli i år har forsvaret udsendt 9.500 medarbejdere til Afghanistan, oplyser Forsvarets Personeltjeneste.

I begyndelsen bidrog Danmark med specialstyrker til den amerikansk ledede krig mod Taleban og al-Qaeda.

Senere deltog Danmark i FN's internationale sikkerhedsstyrke. Fra 2003 har de danske soldater været en del af ISAF-styrken, som er en Nato-ledet koalition, der har soldater fra i alt 42 lande – herunder 26 Nato-lande.

Først i 2006 kom danskerne til Helmand, hvor de efter få uger blev involveret i de blodigste kampe siden 1864.

LÆS OGSÅ

Fra august bliver 300 danske soldater i Helmand.

Styrken er bygget op omkring de danske kampvogne, der fortsat skal deltage i egentlig ildkamp, hvis det bliver nødvendigt.

Kampvognenes vigtigste opgave bliver at sikre tilbagetrækningen af de resterende vestlige soldater i Helmand inden udgangen af 2014.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden