Flugt. Hvis politikerne vælger at gå militært ind i Syrien, vil det øge strømmen af flygtninge, mener nødhjælpsorganisationer. Personerne på billedet flygtede i går fra Syrien ind i Tyrkiet. - Foto:
Foto: Gregorio Borgia/AP

Flugt. Hvis politikerne vælger at gå militært ind i Syrien, vil det øge strømmen af flygtninge, mener nødhjælpsorganisationer. Personerne på billedet flygtede i går fra Syrien ind i Tyrkiet. - Foto:

Internationalt

Hjælpeorganisationer frygter større nød i Syrien

En militæraktion vil betyde flere flygtninge og svære vilkår for hjælpearbejdet.

Internationalt

En række humanitære hjælpeorganisationer råder politikerne til at tænke sig godt om, inden de vælger at gå militært ind i Syrien.

Organisationerne frygter, at en international aktion vil forværre den i forvejen anstrengte humanitære situation i landet.

»Vi gør beslutningstagere, militæret og politikere opmærksomme på, at hvis man deltager i en militær intervention i Syrien, skal man have med i planlægningen og forberedelsen, hvad man skal gøre med den nye humanitære situation og behov, som kommer til at opstå«, siger Arne Vågen, der er katastrofechef i Røde Kors.

LÆS OGSÅ

Han håber, at politikerne i tilfælde af en intervention vil være forberedt på endnu større flygtningestrømme.

»Det er jo alt sammen scenarier. Men i Damaskus bor der seks millioner mennesker, og hvis man begynder at bombe her, vil der være mange, der vælger at flygte til for eksempel Libanon. Det kan blive en ret stor menneskemængde«, siger Arne Vågen.

Flygtninge inde i Syrien
Det er også de store flygtningestrømme, som andre hjælpeorganisationer som Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp er mest bekymrede for.

»Konsekvenserne af et internationalt indgreb vil være, at de over fire millioner internt fordrevne flygtninge vil begynde at bevæge sig mod grænserne for at komme i sikkerhed«, siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp:

»Vi kan se, at situationen allerede er desperat, og nabolandene forsøger jo at holde grænserne lukket, fordi de simpelthen ikke kan kapere flere«.

USA´s præsident gav sine grunde til en militær indgriben i Syrien.

´Dette (kemiske) angreb er et overgreb på menneskelig værdighed. Det udgør også en alvorlig fare for vores nationale sikkerhed. Det risikerer at håne det globale forbud mod brugen af kemiske våben. Det truer vores venner og partnere langs Syriens grænser, inklusiv Israel, Jordan, Tyrkiet, Libanon og Irak. Det kan føre til en eskaleret brug af kemiske våben, eller disse våbens spredning til terroristgrupper, som kan skade vores folk. I en verden med mange farer, så må denne trussel blive konfronteret.´

Kilde: Ritzau/Ap

Den amerikanske præsident, Barack Obama, oplyste i en tale i lørdags, at han er klar til et militært indgreb, men vil have Kongressens opbakning først.

Men samtidig understregede landets udenrigsminister, John Kerry, i en række tv-interviews, at Obama har tilladelse til at gribe ind, lige meget hvad Kongressen ender med at komme frem til.

Hvordan kan sikre nødhjælpsarbejdernes sikkerhed?
Ender det med en straffeaktion mod Bashar al-Assad efter det kemiske angreb 21. august, håber hjælpeorganisationerne. at man inden da har drøftet, hvordan man sikrer, at nødhjælpen stadig kan komme frem.

»Der vil selvfølgelig også opstå et sikkerhedsspørgsmål, hvis man begynder at bombe, for hvordan kan vi så sikre de medarbejderes sikkerhed, der skal ind med forsyninger«, siger Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp.

I Amnesty International mener man, at det stadig kan være en mulighed at finde en politisk løsning på konflikten:

»De politiske løsninger er stadig ikke udtømt. Der har ikke været vilje nok i det internationale samfund til at finde en måde at få gennemført de politiske løsninger på«, siger vicegeneralsekretær i Amnesty Trine Christensen, der efterlyser en verdensomspændende våbenembargo, indefrysning af Assad og hans støtters midler, og at hele situationen bliver henvist til den internationale straffedomstol.

Syv millioner på flugt

Hvis det alligevel ender med en militæraktion, opfordrer Amnesty til på alle måder at undgå civile tab, både når det gælder de metoder, man vil benytte, og de geografiske steder, man forsøger at ramme.

»Helt akut er det at beskytte flygtningene. Landene omkring skal åbne deres grænser, og det kan ikke gå hurtigt nok. Og hele verdenssamfundet må træde til med støtte til nærområderne, så flygtningene kan komme i sikkerhed«, siger Trine Christensen.

Ifølge FN's seneste estimater er fem millioner syrere inde i landet på flugt, mens to millioner er flygtet ud af landet.

De syv millioner svarer til næsten en tredjedel af Syriens befolkning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce