Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Internationalt

Norske Siv Jensen: Fra politisk paria til muligt ministeremne

For lederen af det norske Fremskrittsparti har de seneste år været en sej kamp. Siv Jensen har bragt sit parti ud af årtiers politiske mørke og gjort det så stuerent, at der nu er stor sandsynlighed for, at hun efter valget på mandag bliver minister i en ny borgerlig regering.

Internationalt

Læg godt mærke til den norske politiker Siv Jensen, når der på mandag er valg til det norske Storting. Hun kan meget vel blive den, der kommer til at trække nogle af de største overskrifter ikke bare i Norge, men i resten af Europa, når de norske vælgere har sat deres kryds.

For holder valgprognoserne, står de borgerlige partier i Norge til en stor sejr. Det har de gjort før, men det nye er, at Fremskrittspartiet med dets leder, Siv Jensen, i spidsen for første gang bliver tippet som en seriøs regeringspartner sammen med det andet store borgerlige parti, Høyre.

Danner de regering sammen, vil det være ikke mindre end et politisk jordskred, der vil ændre fronterne i norsk politik. For hidtil har Fremskrittspartiet været holdt ude i den politiske kulde som et fremmedfjendsk parti, ingen andre i det norske Storting ville danse med.

Inspireret af Glistrup Da Fremskrittspartiet i Norge blev dannet i 1973, skete det efter inspiration fra Mogens Glistrup og det danske Fremskridtsparti, og lige siden har det været en del af det norske Fremskrittspartis indbyggede dna at være norsk politiks enfant terrible med en udtalt aversion mod det politiske etablissement og en udlændingepolitik, der konsekvent lå flere oktaver over, hvad alle andre partier ville være med til.

Men nu er der sket den samme politiske modning i Norge, som der er sket i Danmark. I sin politiske substans har Fremskrittspartiet ikke ændret sig og kæmper stadig for gamle mærkesager som lavere skatter og mindre bureaukrati ud over kravet om en strengere udlændingepolitik. Alligevel er partiet nu taget til nåde som et stuerent parti af den borgerlige storebror Høyre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den accept skyldes i høj grad én person: Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen.

Gammelt fjendskab

Lige siden det seneste valg for fire år siden har hun brugt tiden på at forbedre forholdet til især Høyre, så de nu nærer så meget tillid til hinanden, at begge partier tør tage ordet regeringssamarbejde i deres mund.

Sådan var det ikke under Fremskrittspartiets forrige leder, Carl I. Hagen, der havde en meget fin næse for at fange folkestemninger, men samtidig var en politisk bulderbasse, der fik pæne borgerlige vælgere til at lave himmelvendte øjne.

Siv Jensen er en helt anden type.

»Hun har ikke det samme rå politiske instinkt som Carl I. Hagen, men hun er bedre til at samle sit parti og fremstå mere mainstream«, siger Frithjof Jacobsen, politisk kommentator ved den norske avis VG.

Skeen kom over i den anden hånd
Siv Jensen er født og opvokset i Oslo og uddannet økonom. Hun meldte sig ind i Fremskrittspartiet i 1988 og blev en stor fan af den daværende leder, Carl I. Hagen.

Da han gik af i 2006, stod hun parat til at overtage partiet. I de første år som partileder formåede hun ikke at træde ud af hans skygge, og trods stor vælgerfremgang blev Fremskrittspartiet anledning til så meget strid i den borgerlige lejr, at de borgerlige ikke formåede at fremstå som et troværdigt alternativ til den norske statsminister, Jens Stoltenbergs, rødgrønne regering.

Efter det seneste valg i 2009 besluttede Siv Jensen derfor at tage skeen i den anden hånd, og særlig Høyre havde også indset nødvendigheden af at indgå en form for tvangsægteskab. Begge partier erkendte, at de havde brug for hinanden, hvis de hver især skulle have opfyldt deres ambition om at komme i regering.

»I dag er der åbne kanaler imellem dem. De planlægger ikke fælles udspil, men de holder hinanden orienteret og giver hinanden plads, så hvert parti får lov til at markere sig«, siger Frithjof Jacobsen, politisk kommentator ved VG. Oldebarn af kendt feminist



Det meste af 44-årige Siv Jensens liv går med arbejde. Hun er aldrig blevet gift og har aldrig fået børn. I et interview sidste år fortalte hun, at det ikke ikke var hendes ønske at være alene og barnløs, men at livet bare ikke havde formet sig sådan, at hun havde mødt manden i sit liv, som hun kunne få børn med. Men hun beklagede sig ikke, for når man tænkte efter, var der masser af mennesker, der lever som hende, som hun sagde.

Måske var interviewet led i en strategi op til valgkampen, men udenrigspolitisk rådgiver for Siv Jensen og for Fremskrittspartiet Pål Arne Davidsen hæfter sig også ved Siv Jensens menneskelige umiddelbarhed, når han skal beskrive hende.

»Vi har siddet i masser af møder sammen. Det, som hver gang slår mig, er hendes folkelighed og personlige engagement. Du ser hele tiden mennesket i hende, uanset hvad vi taler om«, siger han.
En dygtig strateg
Siv Jensen er født ind i en politisk engageret familie. Hendes søster er leder af den norske afdeling af Verdensnaturfondet (WWF), og Siv Jensen er desuden oldebarn af den kendte norske feminist Betzi Kjelsberg. Det sidste er med til at give hende en bredere tiltrækning, mener Lena Lindgren, samfundsredaktør på avisen Morgenbladet.

»Hun er en dygtig strateg og god til at samle både de ideologiske og populistiske fløje af partiet. Hun har også moderniseret partiet og fremstår selv som en moderne kvinde«, siger hun.

I meningsmålingerne er Fremskrittspartiet gået tilbage i forhold til de 22,9 procent partiet opnåede ved sidste valg. I en måling i avisen VG i går fik partiet en opbakning på 14,5 procent. Men tilbagegangen er ikke større, end at det tegner til at blive Norges tredjestørste parti efter Arbeiderpartiet og Høyre.

På mange måder ligger det lige for at drage paralleller til Dansk Folkeparti, som også i sit dna udspringer af Glistrups gamle Fremskridtsparti, og som nu har vokset sig så stort og stuerent, at det muligvis også vil indgå i en regering efter det næste folketingsvalg.

Men parallellen holder ikke helt. Godt nok går Fremskrittspartiet til valg med krav om mere politi i gaderne, hårdere straffe og mere hjælp til de ældre – temaer, som også ligner Dansk Folkepartis. Men i udlændingepolitikken er Siv Jensens retorik anderledes, og hun bruger ikke valgkampen på at tale om behovet for at beskytte norsk kultur mod islam.

Derimod slår hun på, at der skal ske stramninger, fordi udlændinge efter hendes mening har for nemt ved at komme til Norge. I valgkampen har hun rejst kravet om, at asylansøgere skal opholde sig på lukkede centre, så de ikke kan lave kriminalitet. Det er stadig mere, end de andre partier foreslår, men hendes udfordring er, at Fremskrittspartiets udlændingepolitik de seneste år på lange strækninger er blevet overtaget af de andre partier. Strid om oliepenge

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er den største brudflade mellem Fremskrittspartiet og den mulige regeringspartner Høyre ikke udlændingepolitikken, men den økonomiske politik. For som det eneste parti i Stortinget går Fremskrittspartiet til valg på, at Norge skal bruge mange flere af de opsparede oliemilliarder på investeringer i eksempelvis veje og jernbaner. Det har de andre partier konsekvent afvist, af frygt for at det vil føre til en overophedning af norsk økonomi. Men det er den slags løfter, som går rent ind hos mange af de norske vælgere - heriblandt Arne Sætter på 63 år, der efter en infektionssygdom oplevede det ene svigt i sygehussektoren efter det andet. Han tog sig tidligere på ugen en snak med medlemmer af Fremskrittspartiet ved partiets valgtelt på Oslos hovedgade Karl Johan og har svært ved at se, hvorfor man ikke skal bruge flere penge på mere velfærd, når nu oliepengene er der. Glad for Siv Jensen Derfor sætter han sit kryds i dag ved Fremskrittspartiet, og derfor er han så glad for Siv Jensen. »I modsætning til alle de andre siger hun sin mening højt og står fast på sine standpunkter«, fremhæver han. Selv er Siv Jensen glad for den politiske opmærksomhed, valgkampen giver. »Nu får jeg vist, hvem jeg er«, sagde hun i går til avisen Dagbladet.
















Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce