0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fede amerikanere sagsøger fast-food kæder

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En gruppe svært overvægtige amerikanerne har lagt sag an mod en række amerikanske fast-food kæder. De fede mener, at madtempler som McDonald's, Burger King, Wendy's og Kentucky Fried Chicken bevidst serverer mad, der gør folk tykke og syge, skriver BBC Online.

Søgsmålet er indbragt i staten New York og går ud på, at madkæderne misleder kunderne ved at friste dem med deres fede, salte og sukkerrige fødevarer, skriver BBC Online.

»Fast-food industrien har ødelagt mit liv«, siger en af sagsøgerne, Caesar Barbar, til avisen New York Post.

'Troede det var sundt'
Han vejer i dag i omegnen af 125 kilo, og siger til avisen, at han ofte spiste fast food, indtil en doktor advarede ham i 1996 om, at den form for føde kunne blive hans død. Han har haft to hjerteanfald og sukkersyge.

»Jeg har altid troet, at det var sundt. Jeg har aldrig tænkt over, at der var noget galt med det«, siger Caesar Barbar videre til avisen.

Næppe dansk pendant
Andre amerikanere har tidligere lagt sag an mod fædevareproducenter med påstand om, at de er blevet vildledt om produkternes ernæringsmæssige værdi. En af de førende advokater i tobakssagerne, John Banzhaf, har da også peget på, at visse dele af fødevareindustrien bør påtage sig en del af ansvaret.

Der kommer dog næppe paralleller i Danmark. En bromatolog i Forbrugerrådet mener for så vidt nok, at en del af fødevare- og nydelsesindustrien kan gøres ansvarlig for problemer med overvægt på grund af deres kraftige markedsføring.

»Men jeg kan ikke forestille mig, at vi vil se retssager herhjemme af den slags, man kender i USA. Blandt andet fordi det vil være svært at påvise, at et enkelt produkt er skyld i overvægten«, sagde bromatolog Gitte Gross til Politiken 19 juni.

Ved samme lejlighed sagde McDonald's i Danmark, at man håber ikke at se de samme sagsanlæg mod fødevareproducenterne som i USA.

»Hvis nogen mener, at der er noget galt med vores produkter, foretrækker vi, at de siger det til os frem for at lægge sag an. Det vil være mere dansk«, sagde kommunikationskonsulent Susanne Seitzberg til Politiken.

Ironi som våben
Fastfood-industrien har foreløbig valgt en ironisk duplik.

»Han må være klar over, at hele to tredjedele af al mad, der sættes til livs i Amerika, konsumeres i folks hjem. Foreslår han, at vi lægger sag an mod de amerikanske mødre?«
ironiserer John Doyle, der er talsmand for en brancheforening for restauranter, til ABC News.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere