Omstilling. Pensionisten Alois Bachmaier mener, at den tyske omstilling til grøn energi foregår i et alt for hurtigt tempo, og han bebrejder oppositionen for at have tvunget kansler Angela Merkel til at lukke ned for al atomkraft allerede i 2022.
Foto: Peter Klint

Omstilling. Pensionisten Alois Bachmaier mener, at den tyske omstilling til grøn energi foregår i et alt for hurtigt tempo, og han bebrejder oppositionen for at have tvunget kansler Angela Merkel til at lukke ned for al atomkraft allerede i 2022.

Internationalt

Tyskland: Flere end 300.000 kan ikke betale elregningen

Tyskland udfordres af en omfattende omstilling til vedvarende energi.

Internationalt

Det vakte for alvor forargelse hos pensionisten Alois Bachmaier, da han forleden fulgte dækningen af det tyske valg på tv. Frem på skærmen tonede en ældre kvinde, der ikke havde råd til at betale sin elregning.

»Hun græd!«, siger Alois Bachmaier.

Prisen på strøm er måske ikke normalt noget, der vækker følelser. Men i Tyskland har de stærkt stigende energipriser i den grad sat strøm på valgkampen, hvor omstillingen til grøn energi er blevet et af de helt store emner.

Prisen stiger og stiger

»Prisen stiger og stiger. Det er helt sikkert noget, vi mærker«, siger Alois Bachmaier.

Den ældre herre i mørkt tøj og briller bor i et nydeligt hus i den lille bayerske by Eichstätt. Hans egen elregning er steget med over 1.300 kroner på et enkelt år, fortæller han.

»Personligt kan jeg overkomme det. Men hvad med de små i samfundet«, spørger Alois Bachmaier.

LÆS OGSÅ

De stigende elpriser er især blevet til et socialt spørgsmål. Tyske medier har berettet om, hvordan mere end 300.000 borgere alene i 2011 har fået lukket for strømmen, fordi de ikke kunne betale deres regning. De mindst ressourcestærke borgere lider under stærkt stigende elpriser. I 1998 kostede det en gennemsnitlig hustand cirka 4.500 kroner at betale strømregningen.

I dag lyder regningen på godt 7.500 kroner, viser tal fra energibranchens organisation BDEW. Det er en stigning på hele 68 procent. Af samme grund udkom magasinet Der Spiegel for nylig med en forside, hvor en forgyldt elledning med diamanter understregede pointen om, at strøm efterhånden er blevet en ’luksusvare’ i Tyskland.

Forbrugernes regning
Årsagen er ikke mindst den tyske omstilling til vedvarende energi, Energiewende. Det omfattende projekt har været på tegnebrættet i årtier og blev for alvor skudt i gang omkring årtusindskiftet. I 2011 satte en ulykke i en anden verdensdel endnu mere fart på omstillingen.

Ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima fik forbundskansler Angela Merkel til med bred støtte i parlamentet at udfase al atomkraft fra 2022. Den beslutning lægger endnu mere pres på tyskernes mål om at øge andelen af vedvarende energi til 35 procent i 2020 og siden 80 procent i 2050. I dag er tallet cirka 23 procent.

På den baggrund har regeringen indført en række gunstige støtteordninger, der i stor stil har motiveret energiselskaber, landmænd og kooperativer til at producere energi ved hjælp af vind, biogas samt de seneste år især sol.

Regningen for den omfattende og hurtigt voksende udbredelse af de relativt dyre energikilder ender hos forbrugerne. Støtten betales nemlig i form af en afgift på elregningen, som kan sammenlignes med den såkaldte PSO-afgift i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oven i de stigende elpriser kommer problemerne med en mangelfuld infrastruktur, der gør energinettet ineffektivt. Inden for det nuværende net er det svært at sende energien rundt mellem de enkelte landsdele.

Den tunge industri i syd kan altså ikke bare trække på overproduktion fra vindmøller i nord, når solen ikke skinner på solcellerne i syd, og ’omvendt’. Resultatet er, at kulkraftværker må startes op for at udfylde hullerne.

Opgør med problemerne

I valgkampen har de kristelige demokrater, CDU, med kansler Angela Merkel i spidsen lovet at tage hånd om problemerne og blandt andet varslet, at udbygningen af den vedvarende energi skal ske, så det passer med udbygningen af energinettet.

I modstandernes lejr har kanslerkandidat Peer Steinbrück fra socialdemokratiske SPD bebrejdet Angela Merkel for noget så utysk som dårlig planlægning og lovet at reducere den udskældte afgift med 25 procent.

»Energiomvæltningen kunne være en form for tysk månelanding. Men indtil videre ligner det snarere en katastrofelanding«, sagde han i juni.



Hverken SPD eller CDU har dog lagt op til et totalt opgør med den nuværende model for grøn omstilling. Men det gør til gengæld CDU’s nuværende regeringspartner, det liberale FDP, der ønsker et langt mere markedsbaseret system i lighed med det, man har i Sverige.

Energiselskaberne skal fortsat opfylde målene for vedvarende energi, men de skal selv finde ud af, hvordan de kommer derhen – altså ingen fastlagt støtte til udvalgte former for vedvarende energi. Hele EU triller tommelfingre

På grund af Tysklands størrelse er omstillingen blevet kaldt et ’århundredeprojekt’. Udviklingen følges med interesse verden over, fordi energikilder er en global udfordring. Men især for EU er det afgørende, hvordan en tysk regering stiller sig med hensyn til klima- og energipolitik. I løbet af det seneste år har Tyskland på en lang række områder i EU været »en lille smule lammet«, som klimakommissær Connie Hedegaard formulerer det. På grund af valgkampen har den tyske regering undladt at tage stilling til sager, som kan udstille uenighed i regeringen eller på andre måde være ubehagelige frem mod et valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Den tyske kansler har foreløbig stukket en kæp i hjulet på nye grænser for bilers CO2-udledning, undladt at tage stilling til fælles klima- og energimål for 2030 samt en styrkelse af EU’s handel med CO2-kvoter.

De omstridte kvoter skal gøre det dyrere at forurene og kan i sig selv være med til at gøre vedvarende energi mere konkurrencedygtig over for f.eks. kulkraftværker. »Det er noget af det første, hvor vi fra Bruxelles må sige: Kære Tyskland, hvad mener I nu om det«, siger Connie Hedegaard om kvotesystemet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden