Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Flugt. Tusindvis af syrere er flygtet til Europa. Flest til Tyskland, som på billedet her, og Sverige.
Foto: ichael Sohn/AP

Flugt. Tusindvis af syrere er flygtet til Europa. Flest til Tyskland, som på billedet her, og Sverige.

Internationalt

Södertälje kæmper med syrisk flygtningestrøm

Den svenske kommune har i år modtaget lige så mange syriske flygtninge som Danmark.

Internationalt

Bortset fra i Syrien og nærmeste omegn findes der næppe en borgmester i Europa med så umiddelbar interesse i at følge med i tidens storpolitiske skakspil i Mellemøsten som Boel Godner fra Södertälje.

Hun er socialdemokratisk borgmester i en kommune, der er placeret lige uden for Stockholm, men på en helt usædvanlig måde bliver påvirket af de beslutninger, som Barack Obama, Vladimir Putin og François Hollande når frem til om Syrien.

Boel Godner har en helt speciel lokalpolitisk vinkel på Syrien-problematikken. Hun har nemlig i sine to år som borgmester kunnet mærke konsekvenserne af den syriske borgerkrig hver eneste dag.

Baggrunden er følgende: I det sidste tiår er der kommet omtrent 10.000 flygtninge fra primært Irak og Syrien til Södertälje. Kommunen huser 90.000 indbyggere – 30.000 af dem er af anden etnisk herkomst.

LÆS OGSÅ

Alene i første halvår af 2013 er der arriveret små 500 syriske flygtninge til Södertälje. Til sammenligning har Danmark i årets første syv måneder modtaget 732. For et par uger siden meddelte de svenske myndigheder, at Sverige giver permanent ophold til alle flygtninge fra Syrien.

Ifølge kommunens statistikker er der i gennemsnit kommet en ny skoleklasse med børn af fremmed herkomst om måneden siden 2006. Hvilket i 2008 bragte Boel Godners forgænger, Anders Lago, en tur til til Washington, hvor han redegjorde for udfordringerne med irakiske flygtninge for det amerikanske kongres. Blandt pointerne var den paradoksale, at Södertälje Kommune alene havde modtaget flere irakiske flygtninge end USA og Canada tilsammen.

»Vi startede ikke denne krig«, lød Lagos kommentar.

En tiendedel af alle syriske flygtninge til Sverige har hidtil søgt til Södertälje. Det kommer til at fortsætte, og det er ikke holdbart

Dengang talte man om »Irakbølgen«. I dag sporer kommunen en »Syrienbølge«. Boel Godner håber i den grad, at en krig i Syrien kan undgås. Både principielt, men også fordi det vil øge presset på hendes egen kommune.

»Der er allerede kommet cirka 1.000 flygtninge fra Syrien siden sidste sommer. Nu, når man bevilger permanent opholdstilladelser, så kommer familiemedlemmerne naturligvis også. En tiendedel af alle syriske flygtninge til Sverige har hidtil søgt til Södertälje. Det kommer til at fortsætte, og det er ikke holdbart«, siger Boel Godner.

Slægtninge er nødt til at sige ja

Södertälje har siden 60’erne haft en stor kristen minoritetsgruppe med rødder i Tyrkiet, Syrien og Irak, som har bosat sig i den stockholmske forstadsby. En gruppe, som ifølge borgmesteren er indbyrdes uenige om, hvad den skal kalde sig, og som hun derfor selv bare kalder den ’kristne minoritet fra Mellemøsten’. Traditionen tilsiger, at familiemedlemmer siger ja, når en slægtning ringer langvejsfra for at høre, om det vil være muligt at flytte ind.

»Det foregår på denne måde nu, hvor der er borgerkrig i Syrien: En person løfter telefonrøret i Aleppo, ringer til en ven eller slægtning i Södertälje og siger: ’Hej, hvornår må vi komme’. Slægtningen her er nødt til at sige ja. Det tilsiger kulturen. Så kommer de hertil på en eller anden måde, flytter ind, og så går det jo godt et stykke tid. Lige indtil familien siger stop. ’Nu må I skaffe jeres egen bolig’, og så bliver det meget svært«, siger Boel Godner.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra sit daglige arbejde kender hun derfor alt til de praktiske problemer, indvandringen fører med sig: store befolkningsgrupper, der ikke taler svensk, langtidsarbejdsløshed, problemer på skoler og på det sociale område.

I foråret var hun kuglestøber til en ændring af sit eget partis flygtninge- og indvandringspolitik, så det nu er officiel socialdemokratisk politik i Sverige, at staten skal fordele flygtninge bredt ud i de svenske kommuner. I dag bestemmer flygtninge og asylansøgere selv, hvor de vil bosætte sig, og derfor klumper de sig sammen i få kommuner.

»Alle synes jo det samme her i kommunen. At der er for mange, at det ikke går, at vi ikke kan følge med og tage hånd om dem, som bor her. Det synes selv minoritetsgruppen. De ville så gerne kunne sige nej, når nogen ringer fra Syrien og spørger, om de kan bo hos dem. De har brug for en anden lovgivning, så de kan fortælle, at de vil bryde loven, hvis de modtager dem. Mange kommer jo til mig og siger: ’Søde, tag nu ikke imod flere, det går jo ikke mere’. Og jeg siger, at jeg er chanceløs. Det er kun regeringen, som kan påvirke det her«, siger Boel Godner.

For mig er det en selvfølgelighed at bevilge beskyttelse til mennesker, som flygter fra krig. Jeg synes ikke, vi er naive, vi er solidariske og føler for mennesker, som er på flugt

Med det argument har hun placeret sig som en skarp kritiker af den borgerlige svenske regerings indvandringspolitik. Men hun er samtidig enig i Sveriges generelt generøse indvandringspolitik.

»For mig er det en selvfølgelighed at bevilge beskyttelse til mennesker, som flygter fra krig. Jeg synes ikke, vi er naive, vi er solidariske og føler for mennesker, som er på flugt«.

Men er der ikke en grænse for godheden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg får ofte det spørgsmål, og jeg ved ikke, om det er godhed. Vi lever jo sammen på jorden alle mennesker. Men jeg forstår godt, hvad du mener. Vi her i Södertälje har jo nået grænsen for længe siden. Vi ser jo, at børn ikke får en opvækst, som de kunne få et andet sted. Derfor skal vi have et andet system, når mennesker bliver ramt af det nuværende system«.

I det daglige politiske arbejde har hun, som det er comme il faut i Sverige, udelukket alt samarbejde med byrådets to højrefløjspartier Sverigedemokraterna og Nationaldemokraterna. Men som socialdemokrat er hun ikke bange for at sige, at der en grænse for, hvor mange flygtninge et (lokal)samfund kan tage.

»Jeg kan jo sige det med troværdighed uden at være fremmedfjendtlig eller noget i den stil. Det fungerer ikke. Der er for mange, der ikke får det gode liv, de kunne få, hvis man startede livet som flygtning et andet sted i Sverige«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce