Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Spænding. Landsstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev langt fra enige, da de to mødtes i København i april, og den nye rapport kan være krudt under forhandlingerne om grønlands fremtidige minedrift.
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Spænding. Landsstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev langt fra enige, da de to mødtes i København i april, og den nye rapport kan være krudt under forhandlingerne om grønlands fremtidige minedrift.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokater: Grønland kan frit eksportere uran

Grønland har ret til at sælge uran på det åbne marked uden at spørge Danmark. København og Nuuk er på kollisionskurs.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønlands selvstyre har fuld ret til at råde over sine råstoffer – herunder uran.

Og skulle landet ønske at bryde og eksportere uran, kan regeringen i Nuuk frit sælge metallet på det internationale marked, så længe det er til fredelige formål.

LÆS OGSÅ

Det konkluderer en ny rapport, der er udarbejdet af det store danske advokatfirma Lett for Grønlands regering, Naalakkersuisut.

Nordisk splittelse
Rapporten er så følsom, at den har været hemmeligtstemplet i et halvt år og kun frigives, fordi parlamentet skal stemme om emnet 24. oktober og ventes at sige klart ja til at opgive 25 års forbud mod at udvinde radioaktive stoffer.

Rapporten rammer direkte ned i forhandlingerne mellem Danmark og Grønland. Flere kilder i de to landes embedsapparater siger, at holdningerne til uran mellem de to lande i rigsfællesskabet er stejle, og at der er store opgør om netop uran i vente.

Flere eksperter opfatter rapporten som et vigtigt – og overraskende – led i de forhandlinger. For dens konklusioner er langt tættere på den grønlandske opfattelse end den danske.

»Kongeriget Danmark vil (...) ikke have en saglig (lovlig) interesse i at forhindre udnyttelse, eksport og salg af uran til brug for fredelige formål, herunder til energiformål. Efter vores vurdering kan Naalakkersuisut derfor indgå sådanne aftaler uden inddragelse af regeringen (den danske, red.)«, hedder det i rapporten, der dog understreger, at den grønlandske regering bør orientere Danmark om alle handelsaftaler om uran.

Rapporten understreger, at Grønland og Danmark er nødt til at samarbejde for at kontrollere, hvad grønlandsk uran skal bruges til, samt at sikre, at konventionerne om ikkespredning af radioaktivt materiale ikke overtrædes.

Politisk krudt
Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, mener, at rapporten viser den konfrontationskurs, Nuuk og København er på i uranspørgsmålet.

»Den nye grønlandske regering har det synspunkt, at Grønland har fuld ret til frit at disponere over alle sine råstoffer, også uran. Det er imidlertid ikke et synspunkt, der deles i København. Danmark har nedsat en hemmelig kommission for at få klarlagt de udenrigspolitiske konsekvenser af en eventuel grønlandsk uraneksport. Denne kommission er nedsat under Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitiske kontor, hvilket blot understreger, at de to lande har vidt forskellig tilgang til sagen«, siger han.

Også Cindy Vestergaard, der er ekspert i atomvåben og ikkespredning ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at der er politisk krudt i rapporten.

»Den er spændende, fordi den er den første af formodentlig mange om uran, og fordi den for første gang prøver at vurdere, hvor selvstyrelovens grænser ligger på det område«, siger hun og tilføjer, at dens konklusioner klart flugter mere med Nuuk end med København. Hun mener, at det springende punkt er, hvordan Nuuk vil sikre, at uran ikke skal bruges til militære formål.

Første led i kursskifte

Baggrunden for det banebrydende kursskred, der ventes at ske i oktober, er økonomi. Grønland har finansielle problemer og satser på minedrift.

Et af landets mest lovende mineprojekter er Kvanefjeld i Sydgrønland, hvor der ligger store mængder af de såkaldte sjældne jordarter, der bruges til bl.a. produktion af bl.a. vindmøller og mobiltelefoner.

Men der ligger også uran nok til at gøre Kvanefjeld til en af verdens fem-ti største miner. Derfor er Grønland nødt til at opgive nultolerancen for at kunne give minen en udvindingstilladelse. Hvis tilladelsen gives, kan en mine muligvis åbne allerede i 2016 – men det kræver, at metalpriserne stiger, så der kan findes investorer. Derfor kan det også tage længere tid.

Det er ikke et synspunkt, der deles i København

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uranudvinding er ikke det samme som at tillade eksport. Men de beslutninger, der tages i efteråret, vil åbne for muligheden og er derfor første led i et forventet markant kursskifte.

Derfor har regeringen i Nuuk bedt om en rapport af konsekvenserne inden for jura, miljø og økonomi. Sideløbende har den danske regering har bedt en tophemmelig kommission under Udenrigsministeriets sikkerhedspolitiske kontor om at vurdere de samme forslag.

LÆS OGSÅ

Det har ikke været muligt at få en kommentar til rapporten fra den grønlandske regering. Den danske regering afviser at udtale sig om emnet, før den danske rapport er færdig. Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mødtes med Aleqa Hammond for to uger siden, var det dog tydeligt, at de to parter var på kant.

»Vi er enige om at være uenige«, som landsstyreformanden sagde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden