Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

FORLADT. Det radioaktive udslip, der kom fra atomkraftværket i Fukushima, da det blev smadret af tsunamien i 2011, har gjort mange byer ubeboelige. Idag - to et halvt år efter - bor der stadig ingen mennesker i byen Tomioka.

FORLADT. Det radioaktive udslip, der kom fra atomkraftværket i Fukushima, da det blev smadret af tsunamien i 2011, har gjort mange byer ubeboelige. Idag - to et halvt år efter - bor der stadig ingen mennesker i byen Tomioka.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny japansk lov kan skjule atomkraft-ulykker i Fukushima

Kritikere frygter, at den japanske regering vil bruge ny lov til at skjule problemer på atomkraftværket i Fukushima.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny japansk lov mod terror kan potentielt bruges til at dække over ulykker på det ødelagte og ustabile atomkraftværk i Fukushima.

Det mener flere kritikere, der kalder loven for »den hemmelige statslov«. I fredags kom loven et skridt tættere på vedtagelse, da den japanske regering godkendte lovteksten, der vedtages senere i år.

»Det kan meget vel være ministerpræsident Shinzo Abes sande intention at dække over statens fejlhåndtering af Fukushima-katastrofen«, sagde professor i politisk videnskab Koichi Nakano ved Sophia Universitet i Tokyo til Reuters.

»Som tingene står, får staten mere eller mindre frie hænder til at beslutte, hvad der udgør en statshemmelighed, og de kan potentielt holde information hemmeligt for evigt«, fortalte professoren.

Demonstranter i gaderne Modstanden kommer ikke kun fra professorer og advokater. Den 18. oktober gik 40.000 japanere på gaden for at demonstrere mod loven og regeringens planer om at genstarte flere atomkraftværker i løbet af 2014.

»Folk, der protesterer mod atomkraftværker, protesterer også imod denne lov«, fortæller en af arrangørerne af demonstrationerne Kaori Echigo.

Hun repræsenterer den del af befolkningen, som har mistet tilliden til regeringen og Tokyos elektricitetsselskab Tepco, der ejer atomkraftværket i Fukushima.

»Vi tror ikke, at den japanske regering eller Tepco kan løse problemerne i Fukushima. De fortæller løgne og undervurderer problemerne«, siger Kaori Echigo.

Det ømme punkt
Den hemmelige statslov rammer et ømt punkt hos japanerne, nemlig den manglende offentlighed omkring atomkraftværkerne. Elselskaberne, der ejer atomkraftværkerne, har gentagne gange gennem 90'erne og 00'erne været anklaget for at tilbageholde information i forbindelse med ulykker.

Eksempelvis blev det største af Tepcos atomkraftværker i 2007 ramt af et jordskælv. En brand brød ud, hvorefter 1200 liter radioaktivt vand forsvandt ud i havet. Tepco benægtede de første dage, at der var sket en ulykke og forsikrede, at der ikke havde været et radioaktivt udslip.

Den slags kommunikation har japanerne senest været vidne til dette efterår. Efter at have benægtet japanske mediers anklager om vandudslip i flere måneder, indrømmede Tepco i august, at der var forsvundet over 300 tons radioaktivt vand fra en af tankene omkring Fukushima-kraftværket.

Alligevel fortalte ministerpræsident Shinzo Abe den 7. september Den Internationale Olympiske Komité, IOC, at problemerne var under kontrol. Efter den udtalelse har Tepco dog meldt om nye lækager adskillige gange.

At situationen langt fra er under kontrol, blev også cementeret, da Shinzo Abe den 5. oktober endelig bad udlandet om hjælp.

»Vi er meget åbne over for at modtage den mest avancerede viden fra udlandet for at få styr på problemet«, sagde han i en åbningstale på en konference i Kyoto om energi og miljø.

»Mit land har brug for jeres viden og ekspertise«, fortsatte han.

Jerntrekanten

Men befolkningens dybe mistillid skyldes ikke kun selskabernes manglende kommunikation omkring ulykker.

I årtier har staten og atomkraftindustrien haft et meget tæt samarbejde, der i folkemunde kaldes for »jerntrekanten« eller »atomlandsbyen«. Det betød blandt andet, at overvågningen af atomkraftværkerne ikke fungerede optimalt

»Enheden, NISA, som skulle kontrollere atomkraftværkerne lå under samme ministerium, som den enhed, der skulle promovere atomkraft i befolkningen. Derudover byttede enhederne ofte medarbejdere. Det betød at mange både have arbejdet med kontrol og promovering«, fortæller professer Chris Winkler fra Det Tyske Institut for Japanstudier i Tokyo.

NISA har siden fået skylden for, at der ikke blev fulgt ordentligt op på sikkerheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De havde blandt andet bedt Tepco om at bygge en højere tsunamimur ved atomkraftværket i Fukushima, men NISA reagerede ikke, selvom Tepco hele tiden udskød byggeriet.

I dag er NISA blevet erstattet af det uafhængige enhed NRA. Men det har ikke hjulpet meget på befolkningens skepsis.

»Mange af NISA's medarbejdere har fået job hos NRA. Derfor forholder befolkningen sig stadig kritisk til NRA's dømmekraft«, fortæller Chris Winkler

Han vurderer, at den hemmelige statslov vækker stor bekymring, fordi lovteksten er så løst formuleret, at stort set al ubelejlig information kan klassificeres som en statshemmelighed.

Loven bliver med alt sandsynlighed vedtaget i efteråret, da ministerpræsident Shinzo Abes parti, Det Liberale Demokratiske Parti, har flertal i Parlamentet sammen med koalitionspartiet New Komeito.

Derefter kan embedsmænd, som lækker informationen, få op ti års fængsel. Og journalister, der bliver dømt for at fremskaffe informationer på ulovlig vis, kan få op til fem års fængsel.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden