Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

KØ. Mange af beboerne i skurbyerne har svært ved at få pengene til at strække. Her står nogle af dem i kø til at modtage en kasse med gratis mad.

KØ. Mange af beboerne i skurbyerne har svært ved at få pengene til at strække. Her står nogle af dem i kø til at modtage en kasse med gratis mad.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To år efter Fukushima: 100.000 bor stadig i skure

Små, utætte barakker danner rammen om 100.000 japaneres hjem efter ulykken på atomkraftværket i 2011.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er to et halvt år siden, at atomkraft-ulykken i Fukushima ødelagde alt for den lokale befolkning i området.

Mange er flyttet og forsøger at kommet videre med livet. Men tiden er nærmest gået i stå for de 100.000 japanere, der stadig bor i skurbyer uden isolering og ordentlige elforhold. De lever præcis, som de gjorde lige efter ulykken.

»Her er ikke godt at bo. Der er meget trangt her i husene, og vi er vant til at bo i et stort hus. Vi ved heller ikke, hvornår vi kan vende tilbage til vores hjem«, fortæller det ældre ægtepar hr. og fru Chiguchi, som bor i en af barakkerne i byen Minamisoma.

Den lokale håndværker fra området, Hajime Yamamoto, har heller ikke meget til overs for konstruktionen af barakbyerne.

»De her barakker er meget svære at bo i. Om sommeren bliver her meget varmt, og om vinteren bliver her ekstremt koldt, fordi de blev bygget så hurtigt, at de overhovedet ikke blev isoleret«, fortæller han.

Gemt bag eksklusionszonen Minamisoma huser omkring 6000 mennesker i skurbyer. Byen ligger 25 kilometer nord for Fukushima Daiichi-atomkraftværket, som blev ødelagt af det store jordskælv og den efterfølgende tsunami i 2011.

Den ligger desuden gemt bag den radioaktive eksklusionszone. Så man bliver nødt til at køre en stor bue uden om zonen for at nå frem til byen.

På grund af vinden blev nogle dele af Minamisoma skånet for radioaktivitet. Mange flygtede derfor til de områder, og meget hurtigt blev der bygget små midlertidige skurbyer. Det er nu to et halvt år siden, og beboerne, som hovedsageligt er ældre mennesker, er ikke blevet meget klogere på, hvornår de kan komme hjem. Og det er langt fra sikkert, at det bliver muligt i deres levetid.

»Herude er det største problem manglen på psykologhjælp. Mange mennesker lider af posttraumatisk stress og depressioner. De har brug for at tale med nogen, der giver dem håb, så de kan se, at det på et tidspunkt bliver bedre«, forklarer Kate O'Berg, der arbejder som engelskunderviser på en lokal skole og bruger sine weekender på at dele mad ud i skurbyerne.

Hun fortæller, at området før var kendt for hesteopdræt, landbrug og fiskeri. Men da ulykken ramte, slap de fleste landmænd deres dyr fri, fordi de ikke kunne komme tilbage og fodre dem.

Fiskerne kan heller ikke sælge deres fisk, så mange af de tilbageværende beboere har ikke meget at tage sig til.

»Der er intet at lave. Folk kan ikke opretholde det liv, de havde før«, siger Kate O'Berg.

Udbredt fattigdom
Udover den svære boligsituation har mange beboere også svært ved at skaffe penge nok til mad. Det skyldes, at mange stadig betaler af på lånet til deres hus, som nu enten er smadret eller ubeboeligt.

Samtidig kan de fleste ældre ikke overskue bureaukratiet i forbindelse med erstatningssager. Og det hjælper ikke på motivationen, at mange af de beboere, der har søgt, stadig venter på erstatning fra Tokyos elselskab Tepco, som ejer atomkraftværket og bærer ansvaret for ulykken.

Store dele af barakbyernes indbyggere er derfor blevet en del af den gruppe af mennesker, der lever under OECD's fattigdomsgrænse i Japan. De har mindre end 190 kroner om dagen til alle udgifter i et land, hvor udgiftsniveauet kan sammenlignes med det danske.

Selv om gruppen af fattige i landet tæller 16 procent af befolkningen, hvilket svarer til 20 millioner japanere, så snakker man ikke om fattigdom i Japan. Det oplever man i ngo'en Second Harvest, der blandt andet leverer mad til Minamisoma.

»Indtil 2008 fortalte den japanske regering ikke det japanske folk, at 20 millioner mennesker levede under fattigdomsgrænsen«, fortæller Charles E. McJilton, der er direktør i Second Harvest.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er derfor primært ngo'erne, der er opmærsomme på Japans fattige. Og dem er der brug for, forklarer Marie Højlund Roesgaard, der er lektor i Japanstudier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

»Det japanske sociale system er ikke særligt finmasket, så der er meget, der hviler på private organisationer og initiativer. I Danmark forventer vi, at staten træder til, hvis vi ikke kan forsørge os selv. Der er ikke helt den samme forventning i Japan. Til gengæld betaler de ikke så meget i skat«, forklarer hun.

En af de frivillige organisationer er The Save Minamisoma Project. Organisationen består af frivillige, som deler mad ud et par gange om måneden. Maden henter de i Tokyo hos Second Harvest, hvorefter de kører en syv timer lange tur, for at nå frem til Minamisoma.

»Vi valgte Minamisoma, fordi det er en by, der er ramt af alle tre katastrofer, både jordskælv, tsunami og atomkraftulykken. Og så er det et område, der ligger meget isoleret på grund af ulykken«, fortæller Philip Duncan, en af de frivillige i organisationen.

Byens isolation betyder også, at beboerne sætter ekstra pris på al den hjælp de kan få,.

»For os er det meget vigtigt, at de frivillige kommer. Det handler ikke kun om at få gratis mad, det handler også om, at de kommer og viser deres støtte«, fortæller hr Chiguchi.

Folk vender tilbage

Minamisoma er dog langsomt ved at komme til sig selv, selvom der er langt til de 70.000 mennesker, som boede i byen før ulykken, fortæller Hajime Yamamoto.

»I starten ændrede alt sig, og der boede næsten ingen her i byen. Men folk er ved at vende tilbage til de sikre områder«, siger han.

Han mener dog, at oprydningen har taget for lang tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er Tokyos elselskab Tepco, der har haft ansvaret for at rydde op efter Fukushima-ulykken. De har anslået, at oprydningen i alt kommer til at koste 10 billioner yen, hvilket svarer til 560 milliarder danske kroner. Men hverken Tepco eller regeringen kan med sikkerhed sige, hvornår deres oprydningsarbejde er overstået. Det fortæller departementschef i Genopbygningsministeriet Shingenori Hata.

»Regeringen ved ikke, hvor lang tid oprydningen kommer til at tage i de områder, der stadig har et højt niveau af radioaktivitet. Der er ingen, der ved det, og det er et stort problem for os«, siger han.

Nogle ældre har da også mistet tålmodigheden. De er flyttet tilbage til deres huse, hvor de føler sig bedre tilpas. Ganske vist er radioaktiviteten for høj til, at mennesker bør bo i området. Men det er stadig bedre end barakkerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden