Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Seth Wenig/AP
Foto: Seth Wenig/AP

Hovedperson. Joe de Blasio er bare en af kandidat af mange, som i dag kan blive ledende lokalpolitikere i USA. Joe de Blasio stiller op som demokraternes borgmesterkandidat i New York.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra højre mod venstre: Skiftedag i amerikansk politik

Amerikanerne får nye borgmestre og guvernører. I New York skal Bloomberg afløses.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når dagen er omme, ser det politiske landkort ud til at skifte farve i en række større byer og delstater i USA. Amerikanerne står i dag op til national valgdag, hvor de skal vælge nye guvernører og borgmestre.

Overordnet ser amerikanerne ud til at trække en anelse ud på venstrefløjen, vurderer ekspert i amerikansk indenrigspolitik, lektor Jørn Brøndal fra Syddansk Universitet.

Udsigt til jordskredsvalg i New York Blandt dagens mere opsigtsvækkende begivenheder bliver efter alt at dømme borgmestervalget i New York. Her har borgmester Michael Bloomberg opnået bykonge-lignende popularitet i sin 11 år lange embedsperiode.

Bloomberg, som nu er løsgænger, begyndte sin politiske karriere som demokrat, men umiddelbart før borgmestervalget i 2002, skiftede han over til republikanerne. Han har i alt haft tre perioder som borgmester, og derfor kan han ikke blive genvalgt.

Når valget i New York er bemærkelsesværdigt, handler det nok mest om den demokratiske kandidat og hans - i amerikanske øjne - ret venstreorienterede agenda.

Hovedpersonen i New York City hedder Joe de Blasio.

»Det er opsigtsvækkende, at man overhoved har valgt at stille med en kandidat som Blasio, som ligger meget langt fra den amerikanske midte. Han er blandt andet gået til valg på relativt omfattende social omfordeling, og på uddannelsesområdet ligger han også et stykke fra Bloomberg«, forklarer Jørn Brøndal.

Joe de Blasio har blandt andet lovet newyorkerne at hæve skatten for alle indbyggere, som tjener mere end 2,7 millioner danske kroner om året samt et løft af børnehaver og skoler for byens fattigste.

Han høstede samtidig stor popularitet, da han modsatte sig borgmester Bloombergs ønske om at fyre 4.000 skolelærere tilbage i 2011. Nu har Blasio en føring på op mod 40 procentpoints over den republikanske kandidat Joe Lhota.

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at han har ramt rigtig mange vælgere i sin kampagne, og lige nu ligner det et jordskredsvalg. Det er opsigtsvækkende, fordi det gennem en del år har været vanskeligt for politikere til venstre for midten«, siger Jørn Brøndal.

Virginia svinger til venstre
I delstaten Virginia står kampen om guvernørposten mellem republikanernes Ken Cuccinelli og demokraten Terry McAuliffe. Den siddende guvernør, republikanernes Bob McDonnell, har beklædt det øverste embede i to perioder og kan derfor ikke stille op igen.

Jørn Brøndal forklarer, at staten historisk har haft stærke republikanske bånd, men lige nu ser meningsmålingerne ud til at begunstige den demokratiske guvernørkandidat.

»Ved præsidentvalgene har staten ganske vist stemt på Obama de sidste to gange, men går man længere tilbage, så var billedet et andet. I det lys ser der ud til at tegne sig et mere venstreorienteret mønster«, siger Jørn Brøndal.

Guvernørvalget i staten har været præget af en del personsager, hvor den siddende republikanske guvernør har været viklet ind i en grim sag om en række mistænkelige personlige donationer, og sagen er blandt politiske modstandere blevet stemplet som en korruptionsskandale.

Det har demokraterne effektivt udnyttet.

»Overordnet har man ville forsøge at kæde republikanernes kandidat, Ken Cuccinelli, sammen med skandalesagen, og samtidig få ham til at ligne en del af Tea Party-bevægelsen, som ikke har den store popularitet i øjeblikket efter hele budgetskandalen. Det er nok med til, at borgerne i Virginia ser ud til at vælge en demokrat til guvernør denne gang«, forklarer Jørn Brøndal.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Præsidentspire står til genvalg i New Jersey
Også valget til guvernørposten i New Jersey har tiltrukket bred opmærksomhed i amerikanske og internationale medier.

Her tyder alt på et genvalg af republikaneren Chris Christie, som har tiltrukket sig stor - og ikke særlig positiv - opmærksomhed i den mere konservative ende af det højreorienterede USA.

Christie er på en række områder trukket en anelse mod midten, for eksempel i spørgsmålet om homovielser, som for nylig blev tilladt i delstaten.

»Der er ikke nogen tvivl om, at Christie stadig er republikaner i spørgsmålet, men man kan også nævne en række miljøspørgsmål, hvor han er trukket en anelse mod venstre«, siger Jørn Brøndal.

Christie er også et eksempel på en republikaner, som er faldet i unåde hos den amerikanske Tea Party-bevægelse. Guvernøren gav sidste år præsident Obama stor ros for hans håndtering af orkanen Sandys hergen i delstaten, og det var ikke velset blandt de konservative højreorienterede.

En række politiske kommentatorer er begyndt at spekulere i, at Christie kunne blive den næste republikanske præsidentkandidat i 2016. Jørn Brøndal mener dog, at tiden er for umoden til at spå om Chisties succes - ikke mindst på grund af en lettere midtersøgende politisk profil.

»Det er rigtigt, at flere har peget på Christie som en mulig kandidat, men som jeg ser det, er det stadig et åbent spørgsmål, om han kan overleve republikanernes opstillingsprocess«, lyder det.

Et USA på vej mod venstre?

Overordnet mener Jørn Brøndal, at amerikanerne så småt er på vej mod en mere venstreorienteret politisk profil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er rimeligt at sige. Selvom det naturligvis er vanskeligt at sige noget handfast om et helt lands politiske overbevisning, så er der, som vi ser her, en række indikatorer på, at man søger lidt mod venstre«, siger han.

Ifølge eksperten kan forklaringer på udviklingen blandt andet tilskrives en række demografiske ændringer. Samtidig bør man heller ikke undervurdere, at Tea Party-bevægelsen har været på retur, siger Jørn Brøndal.

Alt det bliver vi som sagt sikkert klogere på, når amerikanerne i dag har været ved stemmeurnerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden