0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
TARA TODRAS-WHITEHILL (arkiv)/AP
Foto: TARA TODRAS-WHITEHILL (arkiv)/AP

Tor. Mens det arabiske forår bredte sig i Mellemøsten i 2010 og 2011, steg brugen af computerprogrammet Tor i de samme lande betydeligt. Tor bruges til at skjule sin identitet på internettet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aktivister kæmper for frihed på mørkenettet

Computerprogrammet Tor spillede en vigtig rolle under det arabiske forår.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er langt fra kun kriminelle personer og overvågningstrætte mennesker fra Vesten, der har interesse i at være anonyme på internettet.

For aktivister og forkæmpere for menneskerettigheder blev computerprogrammet Tor et vigtigt værktøj i kampen mod undertrykkende regimer under det arabiske forår i 2010 og 2011.

Det viser statistik fra Tor-netværket.

Computerprogrammet Tor gjorde dem i stand til at ytre sig og kommunikere uden frygt for repressalier fra magthaverne, som over hele Mellemøsten slog hårdt ned på demonstranterne - og det er en vigtig pointe at slå fast, siger den administrerende direktør for Tor.

Vi arbejder ud fra et vestligt moralsk standpunkt, hvor FN's Menneskerettighedskonventions artikler om ytrings- og forsamlingsfrihed udstikker kursen

»Det er en måde at bruge vores program på, som vi meget gerne vil opfordre til, selv om det er kontroversielt i visse dele verden. Vi anerkender, at eksempelvis den kinesiske eller iranske regering måske ikke er enige med os i, at Tor har en legitim brug på det punkt«, siger han.

»Men vi arbejder ud fra et vestligt moralsk standpunkt, hvor FN’s Menneskerettighedskonventions artikler om ytrings- og forsamlingsfrihed udstikker kursen«, siger direktør Andrew Lewman og tilføjer:

»Vi er stolte af at udvikle teknologi, som kan være med til at beskytte de rettigheder«, siger han.

Arabisk forår på mørkenettet Af statistikken over brugen af Tor verden over fremgår det, at direktørens stolthed til en vis grad er berettiget.

I Bahrains tilfælde blev antallet af Tor-brugere næsten tredoblet i begyndelsen af 2011, hvor det arabiske forår ramte det lille kongedømme. Det samme gjorde sig gældende i Egypten under deres revolutionerende forår.

Tendensen i Syrien er lige nu den samme. I 2010, før der var revolution og borgerkrig i gaderne, havde netværket blot 111.000 syriske brugere - i 2012 var tallet vokset til mere end fire millioner. Disse eksempler på voldsomme udsving i brugertallene er langt fra enestående, og de sprænger rammerne for den ellers jævne udvikling i brugen af Tor, der har været siden 2009.

Stigningen af Tor-brugere i protestlande under det arabiske forår lå i alt 200 procent højere end stigningen i resten af verden. På den måde er det svært at se bort fra anvendelsen af Tor som et moderne våben for nutidens frihedskæmpere.

Ytringsfrihed retfærdiggør Tor

Som Politiken tidligere har beskrevet, har også danskerne taget Tor til sig for at skjule sig fra overvågningen af internettet; nogle af principielle grunde, andre for at skjule deres kriminalitet på mørkenettet, det parallelle internet kun Tor giver adgang til.

LÆS OGSÅ

Men i sagens natur er det umuligt at sige, hvor stor en del af brugerne af Tor, som kæmper for frihed og retfærdighed, og hvor mange der bruger det til ulovligheder som narkohandel og cyberkriminalitet.

Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS, Jacob Mchangama, har gennem en årrække været i kontakt med menneskerettighedsaktivister i undertrykkende regimer. Han mener, at eksistensen af Tor - til trods for kriminaliteten på mørkenettet - er retfærdiggjort i kraft af de demokratiske muligheder, netværket giver.

»Det kan godt være, at Tor bliver brugt til kriminelle ting, men det er der så mange andre ting, som også gør. Og de positive sider af Tor, at mennesker i undertrykkende regimer over hele verden har en mulighed for at tale frit, opvejer det i meget høj grad«, siger han.

Annonce

Jacob Mchangama arbejder i øjeblikket på at stifte en politisk uafhængig tænketank, Justitia, der skal fokusere på menneskerettigheder og retssikkerhed, og han mener, at efterspørgslen på tjenester som Tor naturligt vil følge med sommerens afsløringer af amerikanernes overvågning af internettet.

Nettes ry er blevet sværtet, siger han og forklarer, at han udemærket forstår, at flere - både i den vestlige verden og i Mellemøsten - benytter sig af Tor.

»Vi har jo nok tænkt på internettet som et slags fristed, hvor vi kunne kommunikere frit, men nu viser det sig, at det måske er det mest overvågede sted i verden. Det er klart, at det er problematisk«, siger Jacob Mchangama.

»At det så er verdens største demokratiske supermagt, som står for den mest intensive overvågning, det gør det jo endnu mere bekymrende«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?